Dit arbejdsliv
Gode råd i sommervarmen Når solen bager, kan det være hårdt at arbejde i sommervarmen. Det kan gå ud over dit helbred og endda resultere i hedeslag, hvis ikke du er opmærksom. Her får du fem gode råd, som skal gøre din arbejdsdag bedre i sommervarmen.

1. Drik masser af vand
Det er enormt vigtigt, at du drikker en masse væske – også selvom du ikke føler dig tørstig. Ellers kan du dehydrere.

Du skal helst ikke kun drikke vand, men også f.eks. saft, sodavand og juice. Du kan nærmest ikke drikke for meget, så bare fyld på.

2. Smid tøjet – hvis du kan
Tag let på, som ikke er for varmt eller stramt. Det er vigtigt, at du kan ånde i tøjet. Hvis du skal bære uniform, så undersøg, om det er muligt at gå i korte ærmer, shorts eller lignende.

3. Hold pauser – oftere, end du plejer
Når du holder pauser, så find et godt sted i skyggen eller et køligere lokale. Det samme gælder for telefonopkald og møder – dem kan I lige så godt tage et sted, som ikke er for varmt.

Undgå for meget fysisk arbejde. Måske kan noget vente til en dag, hvor det er køligere vejr?

4. Undgå solen
I middagstimerne er solen ekstra stærk, derfor bør du så vidt muligt ikke opholde sig direkte i solen mellem kl. 12 og kl. 15. Beskyttende solcreme, solhat og let, lyst og løstsiddende tøj giver god beskyttelse mod solen.

5. Ekstra salt i madpakken
Salt udskilles med sved, særligt hvis du sveder meget. Sørg derfor for at få lidt salt, så du ikke kommer til at lide af saltmangel.

6. Pas på hedeslag
Hedeslag kan være meget alvorligt og i nogle tilfælde resultere i død eller handicap, hvis der ikke sker en hurtig behandling.

Ring efter en ambulance, eller få hurtigt den syge på sygehuset. Bring straks den syge i skygge og helst i kølige omgivelser. Afkøl med vifte eller overbrusning med køligt vand. Den syge kan evt. anbringes i et badekar med køligt vand, mens huden masseres for at øge blodcirkulationen.

Læs om regler for at arbejde i varme og hedebølge
Fakta Symptomer på hedeslag
  • Rød, varm og tør hud, nedsat svedproduktion
  • Nedsat urinproduktion af tiltagende mørk gullig farve
  • Hurtig og kraftig puls
  • Tiltagende utilpashed, mathed, hovedpine og svimmelhed
  • Dårlig kontakt, besvimelse, forvirring, bevidstløshed og kramper
  • Ekstrem høj kropstemperatur. Ved over 41 grader celsius er situationen alvorlig, og ved over 42 grader celsius vil der ofte opstå store skader i kroppen
Bliv medlem af 3F Som medlem af 3F er du del af et fællesskab, der sikrer gode løn- og arbejdsvilkår. Du får desuden en række fordele som PlusKort, Superliga-billetter, billige forsikringer og juridisk hjælp.
Bliv medlem
Bliv medlem


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt