Tag familien med på familieferie 10.-15. juli 2022, hvor 3F arrangerer årets sjoveste og hyggeligste ferie for familien.
Hvis du er medlem af 3F, så har du mulighed for at tilmelde dig ferieopholdet i Laugesens Have.
Tag børnene med - både store og små, egne og børnebørn - på en aktiv ferie med udfordringer for både krop og sjæl. Vi lover udflugter, udfordringer, indtryk, oplevelser, musik, sang og samvær, hvor vi flittigt bruger de naturskønne omgivelser, som Laugesens Have har omkring sig.
Til at lede legene og løjerne, og det lidt mere formelle, har vi en ledergruppe, som vil gøre alt for at give hele familien en rigtig god aktiv ferie.
Laugesens Have ligger ved Videbæk midt mellem Herning og Ringkøbing i et naturskønt område.
Kursus- og konferencecenteret ligger i en flot gammel park.
Familierne bor på egne værelser med tv, eget bad og toilet. Der er sengetøj og håndklæder til rådighed samt trådløst internet overalt på centeret.
For voksne er prisen 2.850 kroner per person.
Prisen er 1.450 kroner for børn i alderen 3-17 år.
Børn 0-2 år deltager gratis.
Al forplejning under hele ferien er inkluderet i prisen.
Pengene betales først ved ankomsten og gerne med Dankort. Der udbetales ikke rejsepenge.
For yderligere oplysninger kan der rettes henvendelse til Søren Elbæk på Laugesens Have på tlf. 97 17 20 00.
Sted | Uge | Dato | Kursusnummer |
Laugesens Have | 28 | 10.7. - 15.7. 2022 | 9123-22-0001 |
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.