Arbejdsmiljørepræsentant Henning M. K. Nielsen kåres som 3F Fredericia ”Årets arbejdsmiljørepræsentant”.
Arbejdsplads: PostNord Danmark Transport i Fredericia.
Valgt som: Arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant.
Valggrundlag: ca. 180 medarbejdere.
Henning har været arbejdsmiljørepræsentant i en lang årrække og har igennem den tid erhvervet sig stor viden og erfaring indenfor arbejdsmiljøområdet. Han udarbejder APV og især risikovurderinger ifm. omstruktureringer, ændring af arbejdsmetoder og ift. kørselsforhold såsom ramper.
Derudover har han udarbejdet risikovurderinger ifm. de store omvæltninger i PostNord Danmark, har været igennem. Med blandt andet fokus på afsked af de kolleger der forlader virksomheden, og de kolleger der er tilbage.
Henning deltager særdeles aktivt i registrering og opfølgning på arbejdsulykker, for dels at få registreret ulykkerne korrekt og dels i forebyggelse med henblik på at forhindre gentagelser. Samt at få arbejdsgiveren til at have opmærksom på hjælpeudstyr og ændring af arbejdsprocesser.
Henning har igennem årene hele tiden haft fokus på at tilegne sig flere kompetencer igennem uddannelse og kursusaktiviteter. Sidst har han taget uddannelse som stressvejleder.
Henning har ligeledes via valg blandt arbejdsmiljørepræsentanterne i hele PostNord Danmark Transport siddet det centrale arbejdsmiljøudvalg i PostNord Danmark, hvor han aktivt og synligt italesætter de udfordringer der er i PostNord Danmark Transport.
Henning har ligeledes igennem en årrække siddet i 3F Fredericias arbejdsmiljøudvalg, hvor han er udpeget som ”Tovholder” ift. samarbejde mellem andre 3F afdelinger omkring arbejdsmiljø og er igangsætter ift. lokale aktiviteter samt tema- og fyraftensmøder såvel i afdelingen som i regionen.
Henning deltager også sammen med den arbejdsmiljøansvarlige i 3F Fredericia på virksomhedsbesøg og i afdelingens årlige telefonkontakt til alle arbejdsmiljørepræsentanter i 3F Fredericia omkring deres arbejdsmiljøarbejde og uddannelse.
På arbejdsmiljøudvalgets vegne
Faglig sekretær
Jan M. Gregersen
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.