Fredericia
OK23: Det mener 3F Fredericia om din nye overenskomst Så er der landet overenskomstaftaler for 164.000 3F-medlemmer – og snart skal du stemme om din nye overenskomst. Læs her, om 3F Fredericia anbefaler et JA eller et NEJ til overenskomstresultatet.

3F har siddet med ved OK23 forhandlingsbordet på vegne af 164.000 medlemmer inden for byggeriet, industrien, transport, privat service, hotel og restauration og det grønne område.

Nu er de sidste overenskomster forhandlet på plads, men før de er gældende, skal de til afstemning blandt 3F’s 164.000 medlemmer, som skal tage stilling til, om de vil stemme JA eller NEJ til overenskomsten.

Læs her, hvad 3F Fredericia anbefaler:

 

Industrigruppen i 3F Fredericia anbefaler medlemmerne at stemme JA til OK 23
Industriforliget indeholder efter vores opfattelse nogle gode elementer som forbedringer af løn under selvvalgt uddannelse, bedre barselsregler og bedre muligheder ifm. lokale lønforhandlinger, samt meget mere. Herudover er der en stigning på fritvalgskontoen, mindre selvbetaling til pensionen og en forhøjelse af minimallønnen.
På vegne af industrigruppen
Gruppeformand, Lars Schultz

***

Byggegruppen i 3F Fredericia anbefaler medlemmerne at stemme NEJ til OK 23
Byggeforliget mangler at få hævet bunden. Det noget abstrakte boligtilskud til udenlandske arbejdere er ikke en sikring mod løntrykkere og social dumping. Den samlede ramme er ganske enkelt for lille. Byggefirmaernes profit er steget med 90% over de seneste 4 år.
Så kære forhandlere - I må på den igen!
På vegne af Byg & Grøn Gruppe
Gruppeformand, Flemming Sejr Rasmussen

***

Transportgruppen i 3F Fredericia anbefaler blot medlemmerne at stemme til OK 23
På vegne af Transportgruppen
Gruppeformand, Lars Thomsen

***

Servicegruppen i 3F Fredericia anbefaler medlemmerne at stemme JA til OK 23
PSHR-forliget indeholder efter vores opfattelse nogle gode elementer som forbedringer af løn, bedre barselsregler og bedre muligheder ifm. lokale lønforhandlinger, samt meget mere. Herudover er der en stigning på fritvalgskontoen, mindre selvbetaling til pensionen og en forhøjelse af minimallønnen.
På vegne af PSHR/Offentlig
Gruppeformand, Birgitte Aagaard Østergaard

 



Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt