Nyheder
Formandsvalg Formandsvalg i 3F Frederiksborg.


På generalforsamlingen den 27. april var der 2 kandidater til formandsposten. Faglig sekretær for industrigruppen i 3F Frederiksborg, Gudmundur Jonasson, stillede op imod Daniel Dyhrberg, den nuværende formand for fagforeningen.
Vores vedtægter siger, at afstemningen om formandsposten herefter skal sendes til urafstemning.

Der kan stemmes fra den 22. maj.
Afstemningen er digital og medlemmerne vil modtage valg materiale og link til stemmeafgivelse i Mit3F på dette tidspunkt.
Medlemmer, som er fritaget for digital post, vil modtage en stemmeseddel, valg materiale og svarkuvert med posten.

Deadline for digital stemmeafgivning er den 16. juni kl. 12.00, mens stemmer afgivet på fysisk stemmeseddel skal afsendes senest den 8. juni, for at man kan være sikker på, at brevet når frem til deadline for valget den 16. juni.

Den fysiske stemmeseddel kan også aflevere i aflåst stemmeboks i fagforeningen, senest den 16. juni kl. 12.00.

Vi håber at mange medlemmer vil deltage i valget.

Resultatet vil blive offentliggjort på hjemmesiden, hurtigst muligt efter deadline den 16. juni 2023.

Godt valg!
Michael Drachmann
Næstformand




Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt