Nyheder
Mere end 23 millioner i erstatninger Der er udbetalt et rekordhøjt erstatningsbeløb til arbejdsskadede medlemmer af 3F Frederiksborg i 2018. Det ville selvfølgelig have været bedst, hvis skaderne var undgået, men når ulykken er ude, så er det godt, at det lykkes at hive erstatningerne hjem og det viser samtidig, hvor vigtigt det er, at være medlem af fagforeningen.

3F Frederiksborg har nu gjort op hvor mange erstatninger, der er tilkendt fagforeningens medlemmer i 2018.

Det beløber sig til 23.745.192 kr., fordelt på erstatning for varigt mén og erhvervsevnetab efter Arbejdsskadeloven, samt tabt arbejdsfortjeneste og svie & smerte efter erstatningsansvarsloven. 

Beløbet er rekordhøjt og dækker selvfølgelig over, at der har været nogle voldsomme skader. Sagerne tager lang tid inden der kommer en endelig afklaring. 

Vi håber, at der ikke sker så mange ulykker fremover. Vi vil hellere se at arbejdsmiljøet og sikkerheden på arbejdspladserne bliver bedre, så antallet af ulykker falder, og vi ikke skal køre så mange sager for at få erstatninger hjem til medlemmerne.

MEN sker ulykken, eller får du helbredsmæssige skader af ensformigt og tungt arbejde, så kontakt fagforeningen. Vi hjælper med at få sagerne kørt så resultatet bliver så godt som overhovedet muligt.

Når du får brug for hjælp, så ring og bestil en tid, så er du sikker på at træffe os og at vi har god tid til at tale med dig. Ofte er vi nemlig »ude af huset« for at bistå medlemmer, som f.eks. er til møde med  kommunen eller jobcenteret.

38.664.096 kr.

Som noget nyt opgør vi også, hvor mange penge vi har hjulpet medlemmerne med at hente ved at anke afgørelser via den sociale lovgivning (sygedagpenge, fleksjob og førtidspension). I 2018 beløb dette arbejde sig til 38.664.096 kr., hvilket er et tilfredsstillende resultat.

 

Kontakt