Nyheder
Opvasker, issælger, jordbærplukker ... Fagforeningen er også for børn og unge med job i fritiden. Alt for mange får problemer med løn, feriepenge, ansættelseskontrakt eller arbejdsmiljø. Sig til de unge, at de skal melde sig ind i fagforeningen og hent »Guide til fritidsjob«.

5 gode råd

1.
Sørg for at have en ansættelseskontrakt. 

Kontrakten skal være underskrevet af dig og din arbejdsgiver. Husk at gennemgå den med dine forældre eller din fagforening inden du skriver under.

2.
Undersøg i fagforeningen om der er overenskomst på din arbejdsplads.

En overenskomst vil sige, at din arbejdsplads har lavet en aftale med en fagforening om bl.a. løn, arbejdstider og opsigelsesvarsler. 

3.
Undersøg dine rettigheder, og om din arbejdsplads lever op til dem. 

Din fagforening kan hjælpe dig.

4.
Sig fra over for din arbejdsgiver, hvis du synes, du bliver uretfærdigt behandlet.

5.
Meld dig ind i en fagforening! 

Din fagforening kan hjælpe dig med de problemer der kan opstå på din arbejdsplads, f.eks hvis du bliver snydt i løn, mangler feriepenge eller arbejder med ting, som du ikke må.

 

Hvad koster det at være medlem af 3F Frederiksborg?

I 3F koster det kun 41 kr. om måneden at være medlem, når du er under 18 år og har et fritidsjob og er du fritidsjobber mellem 18 og 25 år, så koster et medlemskab 53 kr. om måneden.

Det er en rigtig god idé at være medlem af fagforeningen, som kan sikre, at du får den rigtige løn og arbejder under ordentlige forhold som ung på arbejdsmarkedet. 

3F hjælper dig, hvis du bliver fyret, hvis du ikke får din løn, eller hvis du oplever andet på din arbejdsplads, som du er utryg ved.

Få tjekket din lønseddel

Som medlem kan du altid kontakte 3F Frederiksborg. Fagforeningen kan blandt andet tjekke din lønseddel for at se, om du får den løn, der er aftalt i overenskomsten med din arbejdsgiver.

 

 

 


Kontakt