Nyheder
Værdig tilbagetrækning – NU Valget vil handle om en værdig pensionsalder for alle og ikke kun for de meget få procent mest nedslidte. Det er urimeligt, at vores børn og børnebørn kan se frem til at være på arbejdsmarkedet til de er langt op i 70’erne.

Danskerne vil godt arbejde, men det er nødvendigt, at vi sætter barren, så alle har mulighed for at få nogle gode år som pensionister. I 3F har en undersøgelse vist, at 25% af medlemmerne ikke var på arbejdsmarkedet, da de fyldte 60 år. Det skyldes både dårligt og af og til farligt arbejdsmiljø og tidlig start på arbejdslivet.

 

I 2006 indgik Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og De Radikale »Velfærdsforliget«. Forliget betyder, at en pensionist i gennemsnit kun har 14,5 år tilbage at leve i. I foråret 2011 blev forliget suppleret af »Tilbagetrækningsreformen«, som hæver folkepensionsalderen med et halvt år om året fra 2019 til 2022 med en fortsat stigning i forventning om, at alle partierne igen stemmer for i 2020 med mindre forliget opsiges. 

 

Vi skal igen vise at selvfølgelig bakker vi op om at 3F’s medlemmer tager deres tørn i forhold til at få samfundets store pengepung til at gå op, men vi hverken kan eller vil arbejde til vi er langt op i 70’erne – det er en uanstændig reform, der intet hold har i virkeligheden. Det er et forlig, der er lavet bag skriveborde uden tanke på borgerne.

 

Vi er bange for, at den høje pensionsalder har indflydelse på, hvor mange unge, der søger en erhvervsuddannelse.
Det er svært at sælge en uddannelse, hvor man ikke skal forvente at kunne holde i faget til sin pensionsalder. 

 

Derfor opfordrer vi til, at 3F lægger pres på Socialdemokraterne for at opsige forliget. Vi har styrken til at sige fra. Vi har før vist, at vi kan ændre det politiske billede og stoppe en hurtigere stigning i pensionsalderen.

 

I 3F skal vi være tro mod vores medlemmer og derfor skal Velfærdsforliget opsiges!

Udtalelse, vedtaget på fagforeningens generalforsamling den 10. april 2019

 

 

 

Kontakt