Nyheder
3F Frederikshavn vinder chauffør-sag i landsretten For første gang i en dansk retssag er der vundet en dom om 48 timers direktivet. Sagen er ført af 3F Frederikshavn på vegne af et medlem.

Af Helle Møller Riis

 

I mere end et år har 3F Frederikshavn kæmpet for en taxa-chaufførs arbejdstid og rettigheder i selskabet Møller Sæby Aps, der kører flexture for Frederikshavns Kommune og Nordjyllands Trafikselskab.

 Nu har forbundet fået rettens ord for, at forholdene i selskabet er ulovlige.

  • Et af vores medlemmer har arbejdet under urimelige vilkår. Han har mange gange stået til rådighed i mere end 48 timer på en arbejdsuge og tilmed uden at have fået løn for det, fortæller faglig sekretær i 3F Frederikshavn, Per Thorup.

    Chaufføren, som 3F har kæmpet for, har ofte haft tilkalds-tid fra fra klokken 7:00 om morgenen til 23:55 om aftenen. 

  • EU´s 48 timers arbejdstids direktiv siger, at man som lønmodtager i en 4 måneders periode ikke må arbejde mere end 48 timer i snit om ugen. Denne regel har Møller Sæby groft tilsidesat. Sådanne arbejdsvilkår er ikke bare urimelige for chaufføren. De er også direkte livsfarlige i trafikken. Både for de passagerer, som er med i bilen men også de øvrige medtrafikanter. Man må ikke sidde træt bag et rat, understreger Per Thorup, der mener, at sagen kan have principiel karakter:

  • Det her er første gang i en dansk retssal, at der er vundet en sag, der drejer sig om rådighedsregler, kørehviletidsbestemmelser og den samlede arbejdstid. Tidligere har vi kun haft domme fra eksempelvis Holland, som vi kunne skele til, så jeg er sikker på, at det her får betydning for mange danske chauffører.

    3F medlemmet er i dag ikke længere ansat hos Sæby Møller Trafik men har fået andet arbejde. Vester Landsret tilkendte ham 25.000 kroner i erstatning.

     

    Sagens Kort

    3F Frederikshavn fik 26 august Vestre Landsrets ord for, at vognmandsfirmaet Møller Sæby Aps har ulovlige arbejdsvilkår.

    Møller Sæby Aps blev dømt til at betale 25.000 i erstatning til et 3F medlem for godtgørelse i forhold til arbejdstidsloven og 54.000 kroner i manglende pension.

    3F har tidligere vundet andre sager på vegne af 4 øvrige medlemmer om pensionsforholdene i Møller Sæby Aps

Kontakt