Nyheder
Ny seniorpensionsaftale er IKKE vedtaget – hvad er op og ned?

Lige nu er der meget fokus på seniorpensionsaftalen, som den forrige regering lavede sammen med de radikale og Dansk Folkeparti (Socialdemokraterne har også forpligtet sig til at fremsætte aftalen.)

Desværre har mange den opfattelse at muligheden for seniorpension, træder i kraft 01.01.20.

Aftalen om Ret til seniorpension for nedslidte er hverken fremsat eller vedtaget.  Der er ”kun” et politisk flertal for den udenom den nuværende regering.

Det ved vi:

  • Ret til seniorpension 6 år før folkepensionsalder, såfremt du har arbejdet i 20-25 år

  • hvis din arbejdsevne er 15 timer eller mindre. Vurderet på baggrund af helbredsmæssige oplysninger i forhold til seneste job og et snævert arbejdsmarked.

  • Ydelsen er på niveau med nuværende førtidspension

  • Der kan ansøges 6 måneder før aldersberettigelse.

Det ved vi IKKE:

  • hvem der skal behandle og træffe afgørelse i ansøgninger om seniorpension (Der er politisk flertal for at tilkendelsen skal flyttes fra kommunerne)

OG inden der ændres på den nuværende aftale om Seniorførtidspension, skal der ligeledes forhandles om:

  • penge til virksomheder, der arbejder med arbejdsmiljøindsatsen

  • øgede beskæftigelsesfradrag til pensionister

  • en kommission om tilbagetrækning og nedslidning

  • en tænketank om et længere og godt seniorarbejdsliv.

SÅ DERFOR:

Indtil der foreligger ny lovgivning vil den nuværende seniorførtidspensionsordning er alt ved det gamle.

Kontakt