Nyheder
Allan Anderssen 1 maj

Sidst vi ikke kunne samle arbejderne her til lands på en 1. maj var under besættelsen i 1940. Det er alligevel et faktum, der gør indtryk og fastslår alvorligheden i denne tid❗️
I år må vi mødes under den røde fane hver for sig. I år, der må vi mærke solidariteten ved at tænke på, at det, at vi sidder hver for sig er et symbol på selvsamme. I år må vi dyrke fællesskabet på afstand❗️🌹
Det gør vi i min optik bedst ved at tale om de kampe, som vi står sammen om i fremtiden. Et stærkt og solidarisk arbejdsmarked med ordentlige løn- og arbejdsvilkår kræver en daglig benhård indsats og insisteren 👊🏻❗️
Social dumping skal udryddes. Vi skal styrke kontrollen og konsekvenserne, hvis man underbetaler vores udenlandske kolleger 👍🏻❗️
Vi er nået langt, men jeg oplever stadigvæk hver dag, hvordan byggeriet og landbruget lider under nogle arbejdsgiveres økonomiske grådighed og manglende medmenneskelighed😳Her skal vi fortsat sætte ind for at sikre politisk handling. Vi kan godt lide vores udenlandske kolleger, men vi vil ikke acceptere at vores danske model bliver undergravet 🙏🏻🇩🇰
Vi skal komme den skruppelløse snyd med skat og moms til livs. De penge der snydes med, det er de penge, som skal sikre vores velfærd. Vi skal aldrig acceptere den form for fusk✊🏻
I al for mange år har vi måtte skære ned på velfærden, vinke farvel til efterlønnen og et stærkt dagpengesystem, fordi riget fattes penge. Milliarder af kroner er landet på en solskinsø i skattely. Det skal være slut❗️
Det slider på vores solidaritet, når nogen griner hele vejen til banken, mens andre bekymrer sig om der er nok pædagoger i vuggestuen 🙏🏻
Og sådan kunne jeg blive ved...
En 1. maj i fællesskab på afstand, det klarer vi. For den røde fane handler om at dele menneskelige værdier, og det gør vi, det har vi vist så mange gange før 🚩✊🏻
Senest under OK20-forhandlingerne
Vi er stærkere sammen også selvom vi er hver for sig✊🏻🚩
God 1. maj alle sammen 🚩✊🏻

 
Kontakt