Basel Kamals Mindepris blev på 3F’s kongres sidste år tildelt Nykøbing IF for fodboldklubbens for integrationsindsats for ungdommen og bl.a. børn med flygtningebaggrund.
Nykøbing IF, der forrige år også fik tildelt Odsherreds Integrationsråds Mangfoldighedspris, giver også råd og vejledning, hvis der er behov for at søge om fritidspas, hjælp til fodboldstøvler mv.
Jeg er glad for, at vi i 3F Holbæk-Odsherred med dette sponsorat, der løber over tre år kan medvirke og støtte op om ungdoms- og integrationsarbejdet i Nykøbing IF, en indsats der uden frivillige ikke kan lade sig gøre og jeg bliver rørt når jeg hører beretninger fra de frivillige om, hvordan de lykkes med at ”gøre alle lige” med fodbolden og den unge i centrum, siger Allan Andersen, afdelingsformand i 3F Holbæk-Odsherred.
Det kan godt være, det er mig, der er tovholder på integrationsrelaterede opgaver, men det er en klubindsats at tage godt imod nye, og gøre det nemt at komme med i fællesskabet i foreningen. Det synes jeg både børn og voksne i klubben er rigtig gode til, og det gode samarbejde med kommune, skole og Røde Kors er medvirkende til, at vi lykkes, fortæller Julie Jensen, frivillig i Nykøbing IF.
Endvidere er jeg glad for at vi nu kan vi heldigvis føje 3F Holbæk-Odsherred til samarbejdspartnerne ift. integration og inklusion, og vi kan derfor yde en endnu større indsats for sunde fællesskaber børnene imellem. I foråret skulle de ældste ungdomsspillere have været til Holland Cup i Amsterdam, men turen blev udsat et år, lige som så meget andet. Vi er helt klart afhængige af gode samarbejdspartnere, når vi i en lille klub med lav kontingent gerne vil give børnene ekstraordinære oplevelser, venner og minder for livet. Vi har mulighed for at yde lidt ekstra for spillere, der har brug for det, og vi vil jo allerhelst altid have alle med, ingen skal føle sig udenfor. Fodbold er en holdsport, og med støtten fra 3F, står vi stærkere ikke bare som hold, men som klub.
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.