Nyheder
Fremtiden er faglært

Formand Allan Andersen er bekymret over for fremtiden på det danske arbejdsmarked fordi der kommer til at mangle kvalificerede danske hænder om få år hvis ikke der sker noget her og nu Derfor dette læserbrev.

Fremtiden er faglært.

I den seneste tid har man i og på diverse kunne læse medier, at der i 2030 kommer til at mangle op mod 100.000 faglærte i Danmark hvilket er et kæmpe problem.

Næsten 2 ud af 3 vælger den gymnasiale vej fremfor erhvervsuddannelserne og hvorfor gør det det?

Der kan være mange og differentierede årsager dertil og jeg vil gerne give et par bud!

- Jeg kan være i tvivl om uddannelsesvejlederne i grundskolen kender nok til erhvervsuddannelserne og dermed vejleder de unge i en retning som de ikke selv kommer af

- Mange af kammeraterne jf. ovenstående vælger gymnasiet og så er det nemmere at gå samme vej

- Er der i tilstrækkelig grad viden i familierne om, hvilke muligheder der reelt ligger i erhvervsuddannelserne

Jeg har med stor ærgrelse læst at unge imellem nærmest ser ned på hinanden hvis de så meget som nævner at de gerne vil have en erhvervsuddannelse som f.eks. tømrer, anlægsgartner eller brolægger.

Det er himmelråbende, fordi den ene uddannelse er vel lige så god som den anden og der er brug for alle de veluddannede landets uddannelsessteder kan udklække og intet er finere eller bedre end andet.

Jeg synes at vi sammen skal begynde at tale erhvervsuddannelserne op til det niveau de i virkeligheden er og at der nærmest er jobgaranti til de fleste når de er færdiguddannede. Jeg har intet imod de gymnasiale uddannelser, men desværre har jeg for ofte oplevet at særligt drengene pludselig opdager at alt det boglige som de måske allerede var trætte af i grundskolen blot blev endnu mere og derfor dropper de ud af gymnasiet i utide til ingen nytte.

For mig at se er der tre forhold som vi skal gøre her og nu:

1. Der skal fra arbejdsgivernes side oprettes tilstrækkelig mange lærepladser

2. Erhvervsuddannelserne skal fremhæves som en væsentlig part i den grønne omstilling og de store fremtidsmuligheder

3. Vi skal fortælle den gode historie om, at arbejdsmiljøet i de seneste år er væsentligt forbedret

Fremtiden er som sagt faglært


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt