Uanset hvilket job man udfører, skal alle læse, skrive eller regne mere end nogensinde før. ALT skal dokumenteres, og det bliver ikke mindre i fremtiden!
Hvis man er ordblind, hvilket mellem 15 og 25 % af kollegerne er, så er det ikke bare en udfordring, men et reelt problem.
Hvis man ”bare” er utrænet, fordi man ikke læser, skriver eller regner så meget til hverdag, så tager det tid at løse den slags opgaver, og der er helt sikkert også en del, der smutter i farten.
Der er stort fokus på at give ufaglærte og kortuddannede støtte til at blive bedre til de almene færdigheder som læsning, skrivning og regning/matematik. Der er afsat midler via trepartsaftalen og andre steder.
”Læsning og Kommunikation i virksomheder III” eller LKV 3, er et af de mange tiltag, som du som TR kan bruge til at sætte fokus på det, der hvor du arbejder. LKV 3 er administreret af 3F.
I LKV 3-regi er der mulighed for:
Besøg af en erfaren konsulent som kan fortælle om mulighederne for bl.a. hjælpemidler, undervisning og lønrefusion via SVU og kompetencefonde
Infomøde for kollegerne om f.eks. digitale hjælpemidler som kan hjælpe ordblinde til en lettere hverdag
Undervisning på virksomheden
En gennemgang af den måde man kommunikerer på i virksomheden og nogle anbefalinger til, hvad der kan blive bedre
Det hele er gratis for jer.
Det eneste, du skal gøre, er at kontakte Lonni Moesby fra AOF på 51 19 30 13 eller lon@aofsj.dk, så hjælper hun dig videre, uanset om du arbejder på en privat eller offentlig arbejdsplads. Du kan også aftale med Lonni, at hun deltager i et møde med din leder, eller at hun kontakter lederen direkte.
Kom ud af busken! Uddannelse er kommet for at blive 😊
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.