I dag har 3F uddelt og hædret dygtige ildsjæle til Basil Kamals mindepris
Prisen uddeles til personer eller andre, der har gjort en særlig indsats for integration, inklusion og mangfoldighed i det danske samfund, og som har medvirket til at bygge bro, solidaritet og fællesskab på de enkelte arbejdspladser og afdelinger.
Vi er stolte over og glade for at vores medlem Johnny Henriksen har vundet den ene af priserne i år.
Indstillingen fra afdelingsformand Allan Andersen lyder således
Johnny Henriksen har i 10 år haft en kæmpe indflydelse på, at dette netværk overhovedet eksisterer. Johnny holder fast i, at netværket mødes uanset om de kan mønstre et fremmøde på 6 eller 25 personer
Som det største har netværket med Johnny for bordenden gennemført 4 mangfoldighedsarrangementer i 2014, 2017, 2019 og i 2021. Afdelingen 3F Holbæk-Odsherred er meget glade for Johnny og netværkets vedholdende indsats fordi det er helt afgørende at netværket eksisterer til gavn for udbredelsen af viden om mangfoldighed, ligestilling og integration.
Mest imponerende er det at Johnny aldrig har givet op selvom deltagerkredsen i netværket var nede at skrabe bunden med 4 – 6 medlemmer.
Frivillige kræfter gør en stor forskel og det gør Johnnys netværk i særdeleshed. Johnny er en ægte fighter der altid går 100 % ind i opgaven uanset om det er netværket, hans favorit fodboldhold Arsenal eller opgaver på hans job og det synes vi skal belønnes med Basil Kamals mindepris.
Tillykke med prisen og godt arbejde Johnny
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.