Nyheder
Menneskehandel Slaverne i byggebranchen

Sag om menneskehandel ”Afsløret - Slaverne i byggebranchen”

 

“Afsløret - Slaverne i byggebranchen” hed programmet der blev sendt mandag den 4. februar på DR1, som skildrede det der åbenlyst foregår i din egen baghave og som nu er afsløret af 3F.
Boligannoncen siger: "Nybygget villa i familievenligt kvarter". Men salgsteksten og billederne af det, som kan være din næste drømmebolig, dækker over en dyster hemmelighed. 'Afsløret' har igennem et år undersøgt skyggesiden af den danske byggebranche og afdækker et netværk af firmaer, der udnytter udenlandske bygningsarbejdere så groft, at det karakteriseres som menneskehandel. Med løfter om god løn og ordentlige arbejdsforhold lokkes bygningsarbejderne til Danmark, hvor virkeligheden viser sig at være en helt anden.

En håndfuld pakistanere er aldrig blevet betalt de op til 35.000 kroner om måneden i løn, som de hjemmefra blev lovet af et dansk byggefirma. I stedet er de blevet spist af med en løn på 2.000 til 3.000 kroner om måneden, fortæller de. En løn, som de først har fået udbetalt hjemme i Pakistan. Den minimale udbetaling har de fået, selvom de har arbejdet op til 50 timer om ugen.

Tre af de ansatte er vurderet menneskehandlet til tvangsarbejde af Center mod Menneskehandel, blandt andet fordi de ikke fik udleveret post, lønsedler eller havde nem-id under al deres tid i Danmark. - Vi blev behandlet som skidt. Vi var deres udenlandske slaver. De kontrollerede fuldstændig vores liv, siger Yasir Dawood, der er en af de tre pakistanere, som Center mod Menneskehandel har vurderet handlet til tvangsarbejde. Pakistanerne har været ansat i byggefirmaet DK Builders og udført opgaver for den danske byggeentreprenør Jesper Oemann Andersen, som er en af bagmændene i en større menneskehandelssag fra Holbæk.

Selvom sagen, om de romanske byggearbejdere, nu har været i DR1 i aftes, flere artikler er bragt i Fagbladet3F og bagmændene tilsyneladende er stoppet, så fortsætter byggeriet i Holbæk

Formand for 3F Holbæk-Odsherred, Allan Andersen, siger om sagen, "efter at have været ude forbi byggeriet på Vejrhøj i Holbæk, selv om de romanske byggearbejderne nu har været i DR1, flere artikler er bragt i Fagbladet3F og bagmændene tilsyneladende er stoppet, kan vi stadig have en formodning om, at der foregår noget, der ikke er helt ok i Holbæk.
De personer jeg traf derude, så ikke særlig danske ud, jeg kender ikke deres baggrunde, de ville ikke tale med mig, gemte sig for mig, men jeg håber eddermame, at de arbejder under ordentlige forhold. Det gør mig så gal, at man kan fortsætte med at bygge og svindle, på andres bekostning, i det danske samfund. ... 3F forsætter sagen".

 

 

Kontakt