Nyheder
Mød Palle Carstensen

Mød Palle Carstensen

 

Har du nogensinde mødt Palle? Ellers har du chancen her – helt Corona-sikkert😃

Palle er næstformand her ved 3F Holbæk-Odsherred. Han bor i Roskilde, cirka en halv times kørsel fra kontoret i Holbæk🚙💨

Han mener selv, at han har Roskildes bedste lejlighed – rent udsigtsmæssigt😍 I forbindelse med en renovering fik han nemlig et kæmpe vindue lige i retning mod domkirken⛪️ Man kan helt foranlediges til at tro, at Palle er smuttet en tur til udlandet, når han poster billeder taget fra lejligheden😃

Palle er den (meget) stolte far til tre børn, - Lasse på 30 år👨, Simone på 21 år👩 og Pierre på 16 år👱‍♂️ Kun Pierre bor hjemme, men Simone bor omkring 500 meter væk – så hun kigger heldigvis tit forbi💕 Lasse bor i Randers, men som Palle siger, så er det jo ikke den anden ende af verden – og færgen (Sjællands Odde-Aarhus) sejler heldigvis begge veje😊

Palle er en aktiv mand, som godt kan lide at træne og holde sig i form💪 Før Corona foregik det ofte i motionscenter, men i dag er det med lange gåture 🏃‍♂️i hvert fald 2-3 gange om ugen – gerne mere🕰

Hvis vi skruer tiden nogle år tilbage, nærmere bestemt til 2015, så arbejdede Palle ved Dansk Metal Roskilde😊 Her var han frem til 2018, hvor han øjnede muligheden for at rykke over som Faglig Sekretær ved 3F Holbæk-Odsherred👀 Han havde længe tænkt over det, og da Dansk Metal Roskilde og Dansk Metal Holbæk skulle fusionere – så var tiden rigtig til et skifte.

Kemien mellem formand, Allan, og Palle viste sig at være helt rigtig. Så Palle fik jobbet som Faglig Sekretær, med fokus på Transportområdet🚚 Han havde dog ikke været ved 3F længe, før der manglede en næstformand. Allan foreslog derfor en ekstraordinær generalforsamling, så Palle kunne blive valgt ind. Og sådan blev det👥

Som næstformand, har Palle ansvaret for Industrien og postens område✉️ samt for de faglige ansatte i 3F Holbæk-Odsherred. Tager vi Industrien og postens område vægter Palle kontakten til medlemmerne højt – men i særdeleshed den tætte kontakt til tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter.

Omkring de faglige, bruger Palle tid på at skabe det rum og den plads der skal til, for at de kan løse deres opgaver. Én gang om måneden har de “fagligt team-møde”, hvor alle har mulighed for at vende sager med hinanden😊 Under Corona-perioden er det skruet op, til en gang om ugen. Ved behov for sparring, så tager man det dog gerne dagligt, også før Corona👍

Palle elsker at vende tingene på hovedet🙃 Et af hans mottoer er “hvis vi bliver ved som altid, så får vi samme resultat”. Her er samarbejdet med Allan utroligt vigtigt. De to elsker at få idéer sammen – og når de så er blevet enige, så går Palle gerne det ekstra skridt for at det skal lykkes👣 Han har nemlig troen på, at det hele kan lade sig gøre🤩

Noget der ligger Palle meget på sinde er, at man bør fokusere på, hvordan man laver fagforening🚩 Naturligvis kommer medlemmerne i første række – men den måde man bedst kan hjælpe medlemmerne, er ved at sikre at der er mange af dem😊 Fællesskabet er styrken – overenskomsterne bliver bedre, forholdene bliver bedre, jo flere man er. Der skal organiseres mere – samtidig skal ingen tabes på gulvet, og alle skal have den hjælp de har brug for💙

Derfor synes Palle det er uhyre vigtigt med virksomhedsbesøg, både for at tale med medlemmer, men også for at tale med ikke-medlemmerne🗣 På den måde kan vi få en fælles forståelse og fællesskabet styrkes. Ofte sker det også, at der kommer flere medlemmer ud af det, når 3F er synlige i virksomhederne🙏 Mon ikke Palle glæder sig til, at COVID-19 er på retræte, så han igen kan komme på besøg i virksomhederne i området😃


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt