”Jeg er uddannet Fysioterapeut i 2014. Jeg har siden da taget en række forskellige kurser, bla. indenfor sportsfysioterapi, styrketræning og pilates, medicinsk akupunktur og dynamisk stabilitet.
Jeg har haft ansvar for en række forskellige fysioterapeutiske hold, som ryg, nakke, knæ, skulder, Pilates, livsstil, KOL, neurologi m.m. Ligeledes har jeg erfaring med behandling af sportsskader og skadesforebyggelse, længerevarende problematikker i bevægeapparatet, genoptræning efter operation (særligt ryg, nakke, skulder og knæ) samt livsstilsproblematikker.
Jeg har erfaring fra sportens verden: Jeg har arbejdet både med bredde- og eliteidrætten siden 2012. Bla. som fysioterapeutisk screener på Oure og Ollerup, siden som fysioterapeut for Roskilde Håndbold 1. div.
Specielt: Jeg har ligeledes en Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed fra 2010.
Fokus: Jeg gør en ære ud af at sætte mig ind i nyeste forskning indenfor de områder jeg arbejder med, for på den måde at kunne tilbyde den mest effektive behandling. Det er vigtigt for mig at inkludere mine patienter mest muligt i mine behandlinger, både ud fra patientens egne erfaringer og præferencer samt livssituation".