Beslutningen om raskmelding er det alene din læge eller dig selv, som kan beslutte.
Det betyder, at et jobcenter ikke har bemyndigelse til at vurdere og beslutte om du skal raskmeldes. Jobcentrene kan alene tage stilling til, hvorvidt du har ret til sygedagpenge.
Jobcenteret skal altså vurdere og beslutte om du opfylder betingelserne i sygedagpengeloven og dermed er berettiget til at modtage sygedagpenge – hvis du opfylder betingelserne, er det også jobcenteret der løbende vurderer om du fortsat er fuldt uarbejdsdygtighed mv.
Hvis et jobcenter skønner, at du ikke længere er fuldt uarbejdsdygtig og dermed heller ikke berettiget til sygedagpenge, så er det ikke det samme som at sige, at du er raskmeldt. Hvis et jobcenter vil fratage dig retten til sygedagpenge, så skal du partshøres i sagen før dine sygedagpenge ophører, ligesom alle relevante oplysninger fra egen læge, sygehus mv. skal inddrages i vurderingen inden jobcenteret træffer en endelig afgørelse.
Beslutter et jobcenter at fratage dig retten til sygedagpenge skal du modtage deres afgørelse herom skriftligt og med en medfølgende klagevejledning, så du kan klage over jobcenterets afgørelse hvis du er uenig i den. - Et jobcenter har således ikke nogen lovhjemmel til at bede en borger om selv at raskmelde sig.Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.