Nyheder
Lærlingepension fra 18 år batter på opsparingen Med de nye overenskomster i foråret 2020 har de fleste lærlinge fået ret til pensionsindbetalinger, når de fylder 18 år. Det kommer de til at kunne mærke på pensionsopsparingen.

Næsten alle lærlinge får nu suppleret deres forsikringspakke med en pensionsopsparing på 6 pct. af lønnen, allerede fra de fylder 18 år.

De forbedrede vilkår for lærlingene betyder, at opsparingen bliver skudt i gang to år tidligere end hidtil, og de tidligere pensionsindbetalinger vil give lærlingene omkring 100.000-115.000 kroner ekstra på pensionskontoen som 69-årige. Det svarer til ca. 40.000-45.000 nutidskroner, hvor der er justeret for fremtidig inflation, viser beregninger fra PensionDanmark og Industriens Pension.

Sammen med pensionsindbetalingerne er lærlingene også omfattet af en forsikringspakke, der som hidtil bliver betalt af arbejdsgiveren.

Forbedringer i flere overenskomster

Overenskomsternes nye forbedringer for lærlinge kommer desuden efter en række yderligere lærlingeforbedringer ved de forrige overenskomster tre år tidligere. Før 2017 påbegyndte de fleste først indbetalingerne til pension som færdigudlærte.

Hvis man ser på de seneste to overenskomsters samlede effekt på lærlingenes fremtidige pensionsopsparinger, er effekten naturligvis langt større og kan måles i flere hundrede tusinde kroner.

Læs mere om pensionsordningerne på pension.dk eller industrienspension.dk. Du kan også ringe til PensionDanmarks medlemsrådgivning på 7012 1330 eller til Industriens Pension på 7033 7070. 


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt