Kære medlem
Flere år med høj inflation, indgåelse af et privat forlig i 2023 og en trepartsforhandling med fordeling af løn til enkelte grupper på især det kommunale og regionale område, har haft stor indflydelse på overenskomstforhandlingerne på det offentlige arbejdsmarked. Det har lagt et pres på lønmodtagersiden, for at sikre betydelige generelle lønstigninger samt store puljer til organisationsforhandlinger her ved OK24.
Vi har ved de kommunale forhandlinger, over de næste to år, fået sikret en ramme på 8,8 % - en historisk høj ramme.
I forliget mellem Forhandlingsfællesskabet og KL er der aftalt generelle lønstigninger på i alt 6,51 % procent over de næste to år og en udmøntningsprofil, der sikrer generelle lønstigninger på 4 % med virkning allerede pr. 1. april 2024. Foruden de generelle lønstigninger, er det lykkedes at få afsat 2 % til forhandling af de enkelte overenskomster og en forhøjelse af den særlige feriegodtgørelse.
Vi har ikke blot sikret reallønnen men også en fremgang på 2,17 %. Udover den fast forhandlede økonomiske ramme, har vi også sikret en ekstraordinær forhandling i slutningen af 2025. Forhandlingen er med henblik på, i indeværende overenskomstperiode, ekstraordinært at håndtere en eventuel ubalance mellem den offentlige og den private lønudvikling.
Af andre gode resultater, kan jeg fremhæve forbedrede vilkår for vores tillidsrepræsentanter, der ud over at få mulighed for at møde ansatte i arbejdstiden, også får bedre vilkår for at aftale flere tillidsrepræsentanter på geografisk spredte lokaliteter.
Som noget helt nyt, danner OK24-forliget ramme om en frihedsopsparingskonto, hvor der er mulighed for at opspare lønnet frihed til senere brug. Dette er med til at skabe fleksibilitet for den enkelte, der med aftalen kan opspare helt op til 15 dage, som kan afvikles i en sammenhængende periode til frihed efter eget ønske.
Som afsluttende sejre for 3F’s medlemmer, vil jeg fremhæve den øgede lønret for den lovbestemte udvidelse af fraværsperioden i forbindelse med barsel og de forbedrede arbejdsmiljøvilkår, hvor der især er fokus på rammerne for natarbejde.
Gruppebestyrelsen og hovedbestyrelsen anbefaler, at du stemmer ja til resultatet.
Med venlig hilsen
Lydia Callesen
Formand for Den Offentlige Gruppe
Forliget gælder for to år og er indgået mellem KL og Forhandlingsfællesskabet.
Det samlede forlig udgør en økonomisk ramme på 8,8 %.
Hvordan rammen fordeler sig, kan du se af nedenstående skema.
Økonomisk oversigt over det kommunale forlig
2024 | 2025 | I alt | |
Generelle lønstigninger inkl. reguleringsordningen | 5,74% | 0,77% | 6,51% |
Organisationsmidler | 2% | 2% | |
Øvrige forbedringer | 0,04% | 0,045% | 0,085% |
Forbedringer i alt | 5,78% | 2,82% | 8,6% |
De samlede generelle lønstigninger i overenskomstperioden udgør 6,51 % inkl. forventet udmøntning fra reguleringsordningen.
Vi forventer, at de generelle lønstigninger, inkl. udmøntning fra reguleringsordningen, vil sikre en reallønsfremgang i overenskomstperioden.
De generelle lønstigninger, inkl. udmøntningen fra reguleringsordningen, fordeler sig således over de 2 år.
Parterne er enige om at videreføre reguleringsordningen.
Reguleringsordningen baseres pr. 1. oktober 2025 på et mere retvisende indeks, der vil sikre en bedre balance mellem lønningerne på det private og det offentlige arbejdsmarked. Ændringen består i overgang fra det 'implicitte lønindeks’ til Danmarks Statistiks ’standartberegnede lønindeks’.
For at understøtte balancen mellem den offentlige og private lønudvikling, er parterne enige om at optage forhandlinger i september 2025.
Forhandlingen er med henblik på, i indeværende overenskomstperiode, ekstraordinært at håndtere en eventuel ubalance mellem den offentlige og den private lønudvikling.
Der afsættes 0,045 % til et fokuseret projekt for de lavest lønnede.
Det indebærer, at grundsatserne for løntrin 11-14 forhøjes med 1.924 kr. årligt.
Opsparing af frihed
Parterne har, med virkning fra 1. maj 2025, etableret en ny mulighed for, at medarbejdere kan opspare frihed til senere afvikling f.eks. i forbindelse med indkøring af børn i institution, pasning af syge forældre eller længere ferierejser.
Periodeprojekt om fritvalgsordninger
Parterne er enige om, i den kommende overenskomstperiode, at analysere og beskrive fritvalgsmodeller tilpasset de kommunale forhold med henblik på at opnå et fælles grundlag for forhandlinger af og evt. etablering af en fritvalgsordning ved overenskomstforhandlingerne i 2026.
Pensionister, som genoptager beskæftigelse, bliver omfattet af overenskomsternes dækningsområde/pensionsbestemmelser fuldt ud.
Nyansatte omfattes fuldt ud pr. 1. maj 2024, mens allerede ansatte omfattes senest pr. 1. oktober 2024.
Der iværksættes en indsats vedrørende forebyggelse af arbejdsrelateret fysisk eller psykisk vold, trusler og (digital) chikane.
Samarbejde om Psykisk Arbejdsmiljø i Kommunerne (SPARK), uddannelse i ledelse af psykisk arbejdsmiljø og uddannelse i psykisk arbejdsmiljø for ledere og tillidsvalgte videreføres og udvikles i OK-24 perioden.
Natarbejde skal indgå i arbejdsmiljøorganisationens årlige drøftelse.
Parterne konstaterer, at det generelt anbefales, at arbejdet tilrettelægges med så få natskift som muligt og med højst tre natskift i træk.
Arbejdsgiver skal senest 14 dage efter kendskab til gravid medarbejder sørge for, at den gravide ikke udfører natarbejde mere end én gang om ugen.
Her kan du læse om de punkter i forliget, der får betydning for din løn og dit ansættelsesforhold i de næste 2 år.
Løn: Fra 1. april 2025 stiger lønnen:
Løn | I dag | Pr. 1. april 2025 |
Grundløn | 14 + 1.535 kr. | 14 + 1.700 kr. |
Kvalifikationsløn efter 2 år | 17 + 1.535 kr. | 18 + 1.700 kr. |
Kvalifikationsløn efter 5 år | 20 + 1.831 kr. | 21 + 2.000 kr. |
Alle grundlønstillæg er årlige og i 31/3 2000niveau.
Tilsynsassistener: Fra 1. april 2025 stiger lønnen:
Løn | I dag | Pr. 1. april 2025 |
Grundløn | 16 + 1.535 kr. | 16 + 2.100 kr. |
Kvalifikationsløn efter 2 år | 20 + 1.831 kr. | 20 + 2.100 kr. |
Kvalifikationsløn efter 5 år | 23 + 1.831 kr. | 23 + 2.100 kr. |
Alle grundlønstillæg er årlige og i 31/3 2000 niveau.
Pension: Pensionen for månedslønnede og timelønnede rengøringsassistenter, ikke- faglærte ansatte og tilsynsassistenter stiger fra 1. april 2025 med 0,73 % fra 13,40% til 14,13%.
Nedsættelse af pensionskarens:
Fra 1. april 2025 bliver pensionskarensen nedsat fra 5 måneder til 3. måneder.
Med virkning fra 1. april 2025 indføres pension af særydelser med 1%.
Tilsynsassistent: I overenskomst bliver det nu tydeligt, at funktionen som tilsynsassistent er uden ledelsesansvar.
Styrkede kompetencer indenfor hygiejne og grøn omstilling:
Hygiejne og grøn omstilling er vigtige temaer indenfor rengøringsområdet.
3F og KL er derfor enige om at etablere en indsats, der afdækker kompetencebehovene og medvirke til, at medarbejdernes kompetencer styrkes.
Overenskomstens bestemmelse fra OK21 om kompetenceudvikling er styrket, så det nu er fastslået, at 3F og KL-anbefaler, at der lokalt arbejdes med kompetenceudvikling i OK24.
Den Kommunale Kompetencefond:
Den Kommunale Kompetencefond og Puljen ”ufaglært til faglært” bliver videreført i OK24 og kravet om anciennitet (ansættelse) i kommunen nedsættes fra 2 år til 1 år.
Arbejdstidsbestemte særydelser:
Der er afsat 2 % til pr. 1. april 2025 at forhøje af satser i Arbejdstidsaftale om arbejde i forskudt tid, holddrift og rådighedsvagt i hjemmet.
Fra 1. april 2025 stiger tillæg for forskudt tid:
I dag | Pr. 1. april 2025 |
20,33 kr. | 20,53 kr. |
24,14 kr. | 24,38 kr. |
44,47 kr. | 44,92 kr. |
Alle satser er i 31/3 2000 niveau.
Med virkning fra 1. april 2025 indføres pension af særydelser med 1 %.
Fremrykning af tidspunkt for lørdagstillæg: Fra 1. januar 2026 rykkes tidspunktet for lørdag fra kl. 6.00 til kl. 8.00.
Forhøjelse af særydelser: Fra 1. januar 2025 stiger særydelserne med følgende procenter:
Tidspunkt | I dag | Stigning | Pr. 1. januar 2025 |
Alle dage mellem kl. 17 – kl. 23 | 30% | 5,12% | 35,12% |
Alle dage mellem kl. 23 – kl. 06 | 35% | 4,26% | 39,26% |
Lørdag mellem kl. 06 – kl. 24 | 30% | 1,71% | 31,71% |
Forhøjelse af særydelser:
Fra 1. januar 2026 stiger særydelserne med følgende procenter:
Tidspunkt | Pr. 1. januar 2025 | Stigning | Pr. 1. januar 2026 |
Alle dage mellem kl. 17 – kl. 23 | 35,12% | 0,88% | 36% |
Alle dage mellem kl. 23 – kl. 06 | 39,26% | 0,74% | 40% |
Lørdag mellem kl. 06 – kl. 24 | 31,71% | 0,19% | 32% |
Pension af særydelser:
Fra 1. januar 2025 stiger pension af særydelser:
Tidspunkt | I dag | Stigning | Pr. 1. januar 2025 |
Alle dage mellem kl. 17 – kl. 23 | 6% | 1,82% | 7,82% |
Alle dage mellem kl. 23 – kl. 06 | 6% | 1,82% | 7,82% |
Lørdag mellem kl. 06 – kl. 24 | 2% | 5,23% | 7,23% |
Fra 1. januar 2026 stiger pension af særydelser:
Tidspunkt | Pr. 1. januar 2025 | Stigning | Pr. 1. januar 2026 |
Alle dage mellem kl. 17 – kl. 23 | 7,82% | 0,33% | 8,15% |
Alle dage mellem kl. 23 – kl. 06 | 7,82% | 0,33% | 8,15% |
Lørdag mellem kl. 06 – kl. 24 | 7,23% | 0,92% | 8,15% |
Søn- og helligdage | 7,23% | 0,92% | 8,15% |
Længden af den daglige normaltjeneste:
Længden af en normaltjeneste kan aftales lokalt. Kan der ikke opnås enighed, kan den daglige arbejdstid fra 1. april 2024 udgøre mellem 5 og 12 timer.
Fælles udviklingsprojekter:
Vi har sammen med KL aftalt to projekter, der har til formål at få døgnarbejdstidsaftalen til at fungere bedre på de enkelte arbejdspladser.
Projekt om mere information og bedre understøttelse af de lokale parter om døgnarbejdstidsaftalerne:
Vi skal sammen udvikle produkter, der skal understøtte forståelsen og anvendelsen af arbejdstidsreglerne for ledere, TR og medarbejdere. Produkter kan have forskellige former som fx video, foldere, digitale værktøjer og Q&A redskaber. Der skal også udvikles produkter, der kan understøtte den lokale dialog på arbejdspladsen med udgangspunkt i arbejdstidsaftalernes.
Projekt om evaluering af forsøgsordning om faste vikarer:
Vi skal sammen med KL skal udbrede kendskabet til protokollatet og mulighederne i dets anvendelse.
Har du forslag til ændringer til artiklen, du er i gang med at læse, er du meget velkommen til at sende din feedback til os.
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.