Nyheder
Dødsfald 3F Kalundborg modtog mandag d. 15. august den sørgelige besked om at den tidligere formand, for SID Bjergsted, næstformand og faglige sekretær i 3F Kalundborg, Flemming Michael Larsen (Flemse), er afgået ved døden, efter længere tids svær sygdom.

Flemming arbejdede i mange år i byggebranchen, bla. Øresø Savværk og siden hen var han med til at bygge Guldborgsund-tunnelen og SID’s kursusejendom Energi-centeret i Nykøbing Falster.

Flemming blev 1997 valgt som afdelingsformand i Bjergsted afdeling og ved fusionen mellem Bjergsted og Tornved afdelinger fortsatte Flemming, som næstformand, i den nye Jyderup afdeling frem til fusionen til 3F Kalundborg i 2005.

Herefter fortsatte Flemming, som faglig sekretær på transportområdet og blev kort tid efter ny næstformand.

Flemming gik på pension i 2014, for helt at hellige sig familien.

Flemming vil blive husket for sin store hjælpsomhed, viden og faglighed, sit altid gode humør og altid kvikke bemærkning.

Vores tanker går til Ulla, børn og børnebørn.

Ære være Flemmings minde.

 

På 3f Kalundborgs vegne

Flemming Lassen

Afdelingsformand


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt