Nyheder
Hent billet til 3F Superliga Som medlem af 3F kan du få fri adgang til alle 3F Superliga-kampe og invitere en ven med 30 % rabat.

Du kan frit hente 3F-billetten et par dage før, spillerunden starter. Det betyder, at når der spilles kampe fredag, søndag og mandag, så kan du hente billet fra onsdag morgen.

Du kan hente en billet til dig selv uden at betale, og du kan invitere en ven med og få 30 % rabat på den billet. Du betaler for billetten i klubbens billetsystem.

Hent billet

Særlige regler ved Covid-19

Husk gyldigt coronapas til kampen: Ved indgangen til stadion vil der være krav om fremvisning af gyldigt coronapas for at opnå adgang til tribunerne.

Det betyder, at du skal kunne dokumentere, at du enten er vaccineret, tidligere smittet, eller har et negativt testsvar, der for hurtigtest højst er 72 timer, og for PCR-test er højst 96 timer gammelt. Husk at tage testen i god tid, så du kan nå at få svaret inden kampen.

Billetten er personlig: Hver hentet billet er personlig, og der skal oplyses navn og kontaktinfo i tilfælde af smitteopsporing. Nærmere information herom fremsendes via e-mail til alle, der henter billet til kampen.

Din plads på stadion: 3F-billetten gælder som hovedregel til bestemte afsnit eller sektioner på stadion, og hvis der er udsolgt i det afsnit, må vi melde udsolgt. Det er ikke muligt at hente billet til andre afsnit på stadion.

Du kan ikke hente billet til klubbens udebaneafsnit. Og selvfølgelig er klubbens sikkerhedsreglement også gældende for 3F's medlemmer. 

Er du sæsonkortholder, og vil du være helt sikker på, at du har en fast plads sammen med dine sædvanlige medfans, så anbefaler vi dig at holde fast i dit sæsonkort.


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt