Eksponering og farlighed af partikler opsamlet hos CPH

Der har ikke været en specifik viden om, hvorvidt partikler fra flymotorerne er sundhedsskadelige.

Den viden har vi nu!

3F Kastrup og Projekt Cleanair, har i mange år samarbejdet med Lufthavnen og operatørerne derude om at forbedre luftkvaliteten. Det er lykkedes i et vist omfang, men det nye studie kalder på, at vi skærper indsatsen.


Nyt studie viser, at farligheden af partikler fra flymotorer kan sammenlignes med dieseludstødningspartikler

Et studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø konkluderer, at partikler fra flyenes motorer er potentielt sundhedsskadelige på niveau med den udstødning, vi kender fra dieselmotorer. Lufthavnen, operatørerne og fagforeningerne vil bruge studiet til at fortsætte og skærpe arbejdet med bedre luftkvalitet.

“Man skal ikke blive syg af at gå på arbejde. Derfor er det godt, at vi nu har endnu et studie og dermed mere vigtig viden til samarbejdet om at sikre den bedst mulige luftkvalitet i lufthavnen,” siger Kristian Durhuus, driftsdirektør i Københavns Lufthavne A/S (CPH).

Siden 2007 har CPH, SAS, groundhandlere, fagforeninger, Naviair og myndigheder arbejdet med at reducere sundhedsskadelige udledninger i lufthavnen og deltaget i en række forskningsprojekter – senest den nye undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

I 2010 blev der etableret et decideret Luftkvalitetsprogram i Københavns Lufthavn, hvor der er tæt samarbejde med fagforeningerne bag ”Projekt Cleanair”, der tæller 3F Kastrup, Metal afd. 16 og VSL.

”Der har hidtil ikke været sikker viden om de potentielle sundhedsskadelige virkninger fra ultrafine partikler fra flymotorer. Det er der nu og med det nye studie konkluderes det, at effekten af de ultrafine partikler fra fly svarer til almindelig dieseludstødning. Det betyder, at de ultrafine partikler fra fly og fra dieselmotorer har sammenlignelige sundhedseffekter og dermed kan være kræftfremkaldende. Det er derfor vigtigt, at der sættes yderligere ind overfor kilderne, f.eks. skal brugen af flyenes hjælpemotor, APU, fortsat nedbringes” siger Lars Brogaard, faglig sekretær i 3F Kastrup.

Der er siden 2010 arbejdet ud fra et forsigtighedsprincip, og under luftkvalitetsprogrammet i CPH arbejdes der på en række initiativer for at forbedre luftkvaliteten, herunder f.eks.:

  • Øget kontrol med flyenes APU – en lille jetmotor, der bl.a. kan bruges som generator, når flyene er parkeret.
  • Grønt push-back og opfordring til flyene om at taxi’e på én motor.
  • Krav til fly om at slukke hovedmotoren, så snart flyet er parkeret.
  • Udskiftning af dieseldrevne maskiner og biler til emissionsfrie teknologier.
  • Tilbud om filtermasker til de medarbejdere, der arbejder tæt ved flyene.

På baggrund af studiet vil CPH, SAS, Groundhandlerne (der håndterer flyene), fagforeningerne og Naviair fortsætte arbejdet i luftkvalitetsprogrammet og se på, om der er aktiviteter, der skal skærpes.

Operatørerne i lufthavnen vil også bede myndighederne om hjælp i det fortsatte arbejde med at forbedre luftkvaliteten. Samtidig vil CPH tilbyde data og viden fra de senere års arbejde med luftkvalitet som input til fastsættelse af grænseværdier, som allerhelst bør ske på EU-niveau.

Der har været flere uafhængige undersøgelser af luftkvaliteten. Fra 2012-16 blev de ansattes sundhed i lufthavnen sammenlignet med sammenlignelige grupper af danskere. Denne undersøgelse kunne ikke konkludere, at der var en forøget risiko for en række sygdomme, som er forbundet med luftkvalitet.

Der er fortsat behov for mere viden. Derfor har CPH netop takket ja til at deltage i det store internationale forskningsprojekt AVIATOR om luftkvalitet. Her skal forskere indsamle og analysere målinger af luftkvaliteten i Københavns Lufthavn, Madrid-Barajas i Spanien og lufthavnen i Zürich.

Link til det omtalte studie er her 

Menu