Nyheder
OK21: Husk at stemme om den offentlige overenskomst Afstemningen om overenskomsten i 2021 (også kaldet OK21) på det kommunale område er nu gået i gang. Vi håber derfor at alle på den kommunale overenskomster vil bruge deres stemmeret.
Hvis du er stemmeberettiget, skulle du nu have modtaget en elektronisk stemmeseddel fra 3F. Her kommer lidt information fra din lokale afdeling.

Afstemningen om OK21 på det kommunale område er nu gået i gang.

De kommunale renovationsfolk anbefaler et nej. Kommunalarbejdernes tillidsfolk og bestyrelsen i 3F Kastrup anbefaler et ja

Der har bestyrelsen blandt andet lagt vægt på at reallønnen er sikret midt i en krisetid. 

Der kan kun stemmes elektronisk. Men hvis du har tekniske problemer, kan vi hjælpe dig med at stemme. Kontakt afdelingen, hvis du har brug for hjælp.

Her er resultatet i overskrifter

  • Lønstigning på 5,02 % frem mod efteråret 2023
  • 0,5 % af lønsummen til organisationsforhandlingerne
  • 140 mio. kr. til en rekrutteringspulje (vil nok primært gå til plejepersonale)
  • 84 mio. kr. til lavt- og ligelønsprojekter
  • Lønreguleringen i forhold til det private arbejdsmarked fortsætter
  • Seniorpolitik – mulighed for seniorstilling fra 52 år
  • Mere fokus og samarbejde om arbejdsmiljø. Både fysisk og psykisk
  • Enighed om at flere skal op i tid eller på fuldtid
  • Karensperioden for arbejdsmarkedspension nedsættes fra 7 måneder til 5 måneder
  • Samarbejde og fokus på den grønne omstilling

Men uanset hvad du mener, er det allervigtigste at du stemmer. Det er dit arbejdsliv, det handler om. Overenskomsterne er fundamentet for vores løn og vilkår.


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt