Tillidshverv

Tillidsrepræsentant og faglig klub på arbejdspladsen

På de fleste arbejdspladser er der valgt en tillidsrepræsentant, som er kollegernes talsmand overfor ledelsen og som er 3F's repræsentant på arbejdspladsen.

Mange steder er der også en faglig klub. Det er i klubben, at forslag til forbedringer af forholdene formuleres.

Det er også på de faglige klubbers møder der vælges tillidsrepræsentanter mfl.

Klubberne er således det første led i fagforeningens demokrati.

Læs mere om tillidsrepræsentantens opgave her.

Arbejdsmiljørepræsentant

Der skal vælges arbejdsmiljørepræsentanter i virksomheder med 10 ansatte eller derover. Arbejdsmiljørepræsentanten skal have et godt kendskab til arbejdspladsen og de belastninger som arbejdets udførelse medfører. Det kræver evnen at kunne samarbejde, både med ledelsen men også med de kollegaer, hvis sikkerhed man varetager.

Kollegaerne skal have engagement og ledelsen skal være indstillet på at investere både tid og penge, såfremt opgaven skal lykkes.

Læs mere om arbejdsmiljørepræsentantens opgave her.

Menu