Lej et feriehus

Lej fagforeningens dejlige hus i Sverige! Det ligger nær Markaryd, to timers kørsel fra broen eller en time fra Helsingborg. 

Der er rabat til pensionister, arbejdsløse og langtidssyge.

Huset er et gammelt snedkerværksted, men nu indrettet som velfungerende feriehus for op til 8 personer.

Der er parabol TV, WIFI og ikke mindst flotte omgivelser med masser af natur.

Priser

Ugeleje i højsæsonen *  2.500 kroner 
Ugeleje uden for højsæsonen  1.500 kroner
Halv ugeleje (mandag - fredag/fredag - mandag)  800 kroner/højsæsson 1.300 kroner 

* Højsæson er skolernes sommer-, efterårs-, jule- og vinterferie.

Lejeperioden går fra fredag til fredag. Hvis du f.eks. ønsker at leje i uge 20, betyder det altså, at du har huset fra fredag i uge 19 til og med fredag i uge 20. Skiftetid er altid kl. 15.00. Andre udlejningsperioder kan aftales, hvis der er ledigt.

Lodtrækning

I højsæsonen er der mange interesserede. Vi trækker derfor lod. Se lodtrækningsperioderne klik her.  Uden for højsæsonen kan du bare leje husene. 

Sådan lejer du

Lej over nettet eller kom forbi eller ring til os torsdage kl. 15.00 -17.00 på 70 300 950.

Rabatordning

  • Efterlønnere, folkepensionister eller førtidspensionister uden for højsæsonen. (kan benyttes én gang om året)
  • Langtidssyge og arbejdsløse hele året. (kan benyttes én gang om året)

Langtidssyge og arbejdsløse skal have været på sygedagpenge den seneste måned inden lejeperioden. Medlemmer på supplerende dagpenge, skal have været på dagpenge mindst halvdelen af tiden den seneste måned inden lejeperioden. 

Læs mere om feriehuset her, og se billeder af huset.

Menu