Nyheder
2020 - Året der gik med Corona i brancherne 2020 var året hvor mange af brancherne i 3F København blev meget hårdt ramt af fyringer og hjemsendelser, mens andre brancher oplevede en stor stigning i arbejdsmængde.

3F København oplevede næsten med ét slag en tredobling i antallet af ledige. På brancheårsmødet i 3F København den 21. april 2021, gav tillidsfolkene en status, på året der er gået, og samtidig et billede af hvad der sker, nu hvor samfundet skal genåbnes.

Posten

Oplevede et meget stort boom i pakke mængderne pga. Corona, men samtidig et fald i antallet af breve i starten af pandemien, grundet at mange blev hjemsendt rundt omkring på arbejdspladserne i Danmark og dermed blev der sendt færre breve.
Der blev hjemsendt et antal kolleger, men de er for længst tilbage i deres job igen.
Samfundets nedlukning har ikke været følt som en nedlukning i Posten, da Corona faktisk har betydet meget mere at lave for de ansatte i PostNord Danmark.

Brøndby Transport – Posten (BRT):
Stigningen i pakkemængderne har betydet et stort antal vikarer på arbejdspladsen. Det har været en udfordring, at vikarer bare har adgang til arbejdspladsen uden nogen form for test. Men heldigvis er smitten blevet holdt på et absolut minimum på arbejdspladsen.

Havnen (CMP):
Hele krydstogt- og turistbranchens nedlukning har kunnet mærkes hårdt. Antallet af containere der ankommer, er også faldet meget. Der er blevet fyret 28 kolleger, og samtidig er der ikke ansat de 23 ”sommerfugle” der normalt bliver ansat i højsæsonen.
Dog ser det ud som om, at lige så snart man åbner samfundet igen, er folk klar. Krydstogtbilletter bliver nærmest revet væk så snart de bliver sat til salg, så der skal nok komme gang i branchen igen.

Kulturhusene:
Aktiviteterne i kulturhuse og sportshaller har været hårdt ramt af Corona-krisen. Der mangler indtægter i 2020 på 65 mio. kr. på området. Under nedlukningerne er kollegerne blevet brugt på andre områder end normalt. F.eks. ved åbning af skoler og biblioteker, opsyn med ejendomme, og Corona relaterede opgaver.

Hotelreceptionister:
Et meget skelsættende år. Alt er meget stille, eller nærmest dødt, på hotellerne. Ofte arbejder receptionisterne alene pga. af stilheden, hvilket giver et større pres, fordi man nærmest skal være overalt på hotellet samtidig. Det er svært at holde øje med et hotel med 585 værelser, når man arbejder alene det meste af dagen.
Nogle gange er man nærmest Corona-politi overfor gæsterne. Motivationen til jobbet falder, når gæsterne mener, at hoteller er et ”helligt” område frit for Corona og ikke vil bære mundbind, men stadig gerne vil ind i baren eller restauranten.

Hotel og restaurationsbranchen:
Branchen har som et hele været sindssygt hårdt ramt. Arbejdspladserne har tacklet det vidt forskelligt. Det bliver en stor udfordring, at få arbejdsgiverne til at acceptere at ”nu er vi tilbage på normalen” og dermed, at kollegerne ikke nødvendigvis er lige så fleksible, som de har accepteret at være under krisen, bl.a. for at kunne bevare deres ansættelse.

Ansatte i offentlige køkkener:
Alle i branchen har været på arbejde (også under nedlukningen). Nu skal vi så til at lære arbejdsgiverne, at det ikke er det, der bliver ”New Normal” fremover, men at vi tværtimod skal tilbage på den normal, vi arbejdede med før krisen.

Kantineansatte:
Rigtig mange i branchen har mistet deres job, eller er blevet hjemsendt da kantinerne blev lukket ned. På DTU blev lavet en lokalaftale om, at kantinepersonalet kunne være med til at uddele test-kit til de studerende, så færre blev hjemsendt. Det sidste der åbner de forskellige steder, er kantinerne, så folk er bange for at miste deres arbejde. Mange i branchen har derfor fundet andet arbejde af frygt for fyringsrunder.

PSHR-området generelt:
Det har været et meget heftigt år, der startede i Forligsen ved OK20 forhandlingerne (eller mangel på samme).
Arbejdsgiverne kimede os ned da de blev nedlukket, med mere eller mindre kreative ideer til, hvordan netop ”deres butik” skulle overleve.
Arbejdsgiverne har lukreret på nedlukningen via diverse hjælpepakker, hvorimod rigtig mange ansatte har mistet deres arbejde.
Lige nu, hvor der åbnes op igen, mangler de så personale, hvilket de måske burde have forudset, før de bare fyrede deres ansatte.
Der er blevet indgået flere hundrede lokalaftaler på området. Arbejdsgiverne ville have mere fleksibilitet, samt at folk skulle have mindre i løn end de har ret til. Aftaler som vi naturligvis ikke har kunnet indgå i.
Nu begynder PSHR-området at åbne, så forhåbentlig kommer der lidt gang i den igen, men det må ikke betyde, at arbejdsgiverne skal have de samme aftaler som under Corona. Hvis man kan lukke op, må det være under ordentlige forhold, også for de ansatte.

ZOO:
Haven har været tvangsnedlukket under begge nedlukninger. Dyrepasserne blev delt op i 2 hold – det ene hold arbejdede, det andet var sendt hjem. På ”B-holdet” blev mange opsagt (bl.a. dyrepassernes tillidsrepræsentant).
Haven har brugt nedlukningen til en masse forskellige ekstraopgaver, så der er gang i opgaverne, men der er røget en del kolleger desværre.

Universitetshospitalet for familiedyr (KU):
De dyrlægestuderende blev sendt hjem, men folk kommer stadig med deres syge dyr, så det har været meget svært at overholde krav om afstand, hygiejne osv.
Nu er de studerende tilbage, så der er meget at indhente. Alle kollegerne skal testes 2 gange om ugen og der er uenighed med ledelsen om, hvem der skal betale for tiden til test – hvorvidt det er arbejdstid, eller det er fritid.

Region Hovedstadens apotek:
Ingen kolleger har været sendt hjem. Medicin til Corona-relaterede følgesygdomme har skullet produceres i stadigt stigende grad. Så det har været en meget travl tid.
Nu tager kollegerne også ud for at blande vaccinerne. Flere er blevet ansat for, at det hele skal kunne køre rundt.

Regionslageret:
Pga. Corona har der været meget stor travlhed, med et hobetal af afløsere.
Alle hospitaler skulle være fyldt op til 6 måneders forbrug af værnemidler, for ikke at risikere at løbe tør i en krisetid.
Al udkørsel af vacciner osv. er også 3Fere. Så der har været rigeligt at se til.

Stilladsbranchen:
Byggesektoren har oplevet at folk (kunder) simpelthen ikke tror, at kollegerne kan blive smittet. Der er ingen ekstra rengøring i borgerstuer og skure, og stilladsarbejderne kører stadig 3 mand i bilerne.
Der er gang i den i hele byggesektoren, og der er snart stilladser alle vegne rundt omkring i København.
Mestrene i stilladsbranchen burde tage Corona – og sikkerhed for deres ansatte - mere seriøst.

Avisbude:
Stort set uændrede mængder til omdeling, bortset fra pakkerne der er steget med ca. 50%.

Bring cykelbude:
Under den hårde nedlukning var der intet at lave. Ingen lønkompensation, og ingen værnemidler til budene.

Rigshospitalet rengøring:
Rengøringsassistenterne er under et stort pres. Det har været en meget presset tid, men ledelsen har været gode til at informere. Alle kollegerne har hjulpet hinanden, men der har desværre været meget sygdom, så det har ikke været let at passe arbejdet.
Derudover har der været rigtig mange ændringer i arbejdsplanerne, og det er svært at få afholdt ferie og lign.

Kommunal rengøring:
Der er problemer med at få kommunerne til acceptere, at rengøringspersonalet også skal vaccineres, selvom det er dem der leverer vacciner til bosteder. At rengøringspersonalet også er en frontgruppe, er det svært at få kommunerne til at acceptere.

Rengøring/handicaphjælpere:
Der har været udfordringer med tilstrækkelige værnemidler, når man gør rent.
Som handicaphjælper var det problem at bostederne lukkede ned. Så var der ingen løn, fordi der ikke var nogen timer.
Yderligere har det været meget svært for de handicappede at være ”lukket inde”, når de kan se, at andre kommer ud, og det er ikke nemt for dem at forstå situationen.

3F Københavns a-kasse:
2500 medlemmer i Hotel og Restaurationsbranchen blev ledige pga. Corona. Dermed oplevede 3F København et rekordhøjt antal arbejdsløse med ét slag.
Derudover er der også mange hjemsendte og folk på arbejdsfordeling.
Når lønpakkerne udløber kan vi forvente, at virksomheder nogle steder vil søge MAF (Aftale om midlertidig arbejdsfordeling) fordi de mangler drift nok til, at de kan få det til at køre rundt. Kontakt altid a-kassen inden der evt. indgås sådan en aftale.



OK-DÆKKET RENGØRINGER DU OK?ARBEJDSLØS?MIT 3F
TILMED DIG NYHEDSBREVET
Få et godt overblik over hvad der sker i 3F København. Indtast din email-adresse herunder og modtag nyhedsbreve fremover med relevante nyheder, opslag og aktiviteter.


ELEV ELLER LÆRLING?OK FORHOLDFERIEHUSE3F JOBFORMIDLING
Log ind
Som Tillidsvalgt kan du logge ind og få nye fordele!
Opret en bruger her

Brugernavn *
Adgangskode *
Søgefelt


Filer Siteimprove fejl i widgets 72,2 KB PDF Hent dokument

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt