Nyheder
Sampension: Sundhedsordning til statsansatte Ca. 50.000 statsansatte får sundhedsordning som del af pensionsordningen i Sampension. Den nye ordning træder kraft 1. oktober 2021

Mange oplever desværre smerter i ryg, nakke eller lænd på grund af tunge løft eller akavede arbejdsstillinger. Andre kan få behov for krisehjælp eller rådgivning i forbindelse med arbejdspres, mobning, misbrug eller andre forhold.

Den nye sundhedsordning for statsansatte træder i kraft 1. oktober og giver adgang til gratis behandling hos blandt andet fysioterapeut og kiropraktor samt adgang til telefonisk psykologrådgivning og misbrugsrådgivning. Det kræver ingen lægehenvisning.

Prisen for sundhedsordningen betales ud af den månedlige pensionsindbetaling fra arbejdsgiver, og da prisen for forsikringer samtidig nedsættes, påvirker udgiften for langt de fleste ikke størrelsen af pensionen.

Imødekommer stort ønske fra medlemmerne

De senere år har det været et stigende ønske fra de statsansatte medlemmer om en sundhedsordning, og det ønske har aftaleparterne besluttet at bakke op om i forbindelse med OK21.

”Sundhedsordningen i Sampension er et rigtig godt tiltag for vores medlemmer. Det har været et stort ønske fra vores medlemmer at de fik mulighed for at få adgang til både behandling og forebyggende behandling når kroppen gør ondt,” siger Lydia Frydendal Granzow Callesen, næstformand i bestyrelsen i Kundegruppen for statsansatte og Gruppeformand for 3F Den Offentlig Gruppe.

Hurtig handling gør en forskel

Det er vigtigt, at du kontakter Sampension, når du oplever smerter eller mistrivsel, så du kan få den rette behandling og fastholde dit arbejde. Ved en tidlig indsats øges chancerne for, at du undgår langvarig sygemelding eller får varige skader. Ved sygdom leverer Sampension sammen med Dansk Sundhedssikring en helhedsorienteret sundheds- og rådgivningsløsning. 

Sundhedsordningen i Sampension omfatter alle ansatte med pensionsordning efter OAO-S Fællesoverenskomsten, hvor pensionsbidraget indbetales til Sampension. Er du omfattet af ordningen, modtager du i uge 32 eller 33 en digital besked fra Sampension. Hold derfor øje med din digitale postkasse på sampension.dk og i Sampensions app.

Læs mere her.

Sundhedsordningen giver hjælp til:

  • Lindring af fysiske smerter.
  • Håndtering af stress, mistrivsel, misbrug mm.
  • Henvisning til speciallæge mm. i det offentlige sundhedsvæsen.
  • Råd og vejledning om dine muligheder og rettigheder i sundhedsvæsenet – fx behandlingsgaranti eller valg af behandlingssted.


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt