Nyheder
Bliv en del af fællesskabet og få penge, hvis der bliver strejke eller lockout Meld dig ind i 3F senest 1. februar 2023, hvis du vil sikre dig konfliktunderstøttelse, i tilfælde af at overenskomstforhandlingerne ender i konflikt.

Overenskomstforhandlingerne 2023 på det private arbejdsmarked er gået i gang, og 3F er klar ved forhandlingsbordet.

Som regel lykkes det forhandlerne at lande forlig uden strejke, men risikoen for storkonflikt er til stede, som tidligere forhandlinger har vist.

Når du er medlem af 3F fagforening, vil du have ret til konfliktunderstøttelse, hvis der opstår en storkonflikt. Den svarer til højeste dagpengesats.

Hvis ikke du er medlem af 3F, eller du kun er medlem af 3F’s a-kasse, står du dog uden for det faglige fællesskab og kan ikke modtage konfliktunderstøttelse. Du vil heller ikke kunne få dagpenge, hvis din arbejdsplads er omfattet af konflikt.

Er du ikke allerede medlem af fagforeningen, skal du melde dig ind inden den 1. februar 2023, hvis du vil kunne modtage konfliktunderstøttelse. Meld dig ind i fagforeningen her.

Hvad forhandles der om?

En rigtig fagforening forhandler dine løn- og arbejdsvilkår og hjælper også, hvis forhandlingerne går i hårdknude. I løbet af foråret 2023 skal privatansatte på 3F’s områder have nye overenskomster.

Vil du vide mere om:

  • Hvad det betyder, hvis der kommer strejke eller lockout?
  • Hvad konfliktunderstøttelse er?

Så læs mere her.


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt