Nyheder
Klart ja til ny overenskomst

Det blev et klart ja til overenskomstresultatet på det private område. Både på landsplan og lokalt.


På landsplan blev stemmeprocenten for 3F på 48,8 pct. Den højeste stemmeprocent i tyve år!


 


I 3F Køge Bugts område fik vi en stemmeprocent på 47,83, hvilket er tæt på landsresultatet. Det er godt gået af medlemmerne!

På landsplan var fordelingen hos 3F 67,0 pct. ja og 32,05 pct. nej.

Og hos 3F Køge Bugt stemte 75,8 pct. ja og 24,18 pct. nej.

Det er et meget klart resultat, der naturligvis er påvirket af, at de færreste nok har kunnet forestille sig en storkonflikt i disse Corona-tider.

Størst spænding var der nok på byggeområdet, hvor forliget blev indgået i Coronas skygge og ikke var nær så godt som man kunne have ønsket.

Men også på byggeområdet var der et klart ja. I Køge Bugts område stemte 58 pct. ja og 41 pct. nej til resultatet på Bygge og anlægsoverenskomsten.

Kun buschaufførerne skiller sig markant ud. Forud for forhandlingerne lykkedes det at få aktiveret en masse buschauffører i ”Tryk Stop” kampagnen. Og chaufførerne var bestemt ikke tilfredse med resultatet på AKT overenskomsten.

Her var der kun 29 pct., der stemte ja mens 41 pct. stemte nej.

Busområdet blev således det eneste af 3F’s områder, hvor der blev stemt nej.

Afdelingsformand Kim Neve er overordnet godt tilfreds med resultatet af afstemningen.

Det er rigtig flot med så høj en stemmeprocent og så klart et resultat. Selvfølgelig ærgrer jeg mig lidt over resultatet af afstemningen på busområdet. Vi fik faktisk rigtig meget igennem. Ikke mindst bedre vilkår for afholdelse af pauser. Det håber jeg på, at chaufførerne vil opdage, når de skal til at arbejde efter den nye overenskomst, siger Kim Neve.


Kontakt