Nyheder
Pensionsoversigt 2017

PensionDanmark og Industriens Pension er klar med medlemmernes årlige pensionsoversigt. Her kan du blandt andet se, hvor meget du har fået ind på pensionskontoen. Brug også anledningen til at tjekke dine forsikringer i pensionsordningen.




Den årlige pensionsoversigt er en god anledning til at få overblik over de forsikringer, som er en del af pensionsordningen. Forsikringerne passer som udgangspunkt til de flestes behov. Men hvis du blevet gift, har fået barn eller har købt en ny bolig, har du måske brug for at få mere udbetalt, hvis du bliver syg.

Hvis du logger ind på din personlige side på pensionsselskabets hjemmeside, får du det fulde overblik over din ordning, og du kan let se, hvor mange penge du får, hvis der sker dig noget. Hvis du gerne vil ændre forsikringssummen, kan du f.eks.:

  • vælge beløb ved førtidspension/tab af erhvervsevne
  • vælge beløb ved visse kritiske sygdomme.

Det er også en god idé at kigge på, hvor meget der bliver udbetalt til dine efterladte – og hvem der får pengene. For medlemmer i Industriens Pension er det særligt relevant at tjekke forsikringerne efter 1. april 2018, da en række forbedringer af pensionsordningen træder i kraft på det tidspunkt.


Kontakt