Rigtig mange medlemmer har pensionsopsparing i flere pensionsselskaber, fx fra tidligere job, eller private ordninger. Hvis du har opsparinger i andre pensionsselskaber, end der hvor du aktuelt indbetaler til pension, så bliver det dyrere for dig end nødvendigt. Du betaler nemlig administrationsomkostninger i alle de pensionsselskaber, hvor du har penge stående. De årlige omkostninger svinger fra 297 kr. i PensionDanmark til ca. 1.500 kr. i de dyreste selskaber.
Specielt de unge kan have hyppige jobskifte, og de kan få en særlig stor gevinst ved at samle opsparingerne. Dermed sparer man omkostninger over et langt arbejdsliv, og de penge vil i stedet gå ind på pensionskontoen. Hvis du over et helt arbejdsliv sparer 1.000 kr. om året i administrationsomkostninger, kan det give dig 50.000 kr. ekstra på pensionsopsparingen. Har du mange opsparinger, kan det blive til endnu mere.
Det koster ikke noget at overføre opsparinger mellem arbejdsmarkedspensionsselskaber, men de fleste private pensionsselskaber tager penge for at overføre dine penge. Tjek inden eventuelle overførsler, om du frasiger dig nogle favorable vilkår som fx en garanteret rente eller ydelse. Ring til PensionDanmark på 7012 1330 og få rådgivning om, hvad der bedst kan betale sig for dig. Du kan også logge ind på PensionDanmarks hjemmeside pension.dk. Her kan du via PensionsInfo hente oplysninger om dine eventuelle andre pensionsopsparinger og herefter samle dem i PensionDanmark.
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.