Nyheder
Informationsmøde om Ufaglært til Faglært Til september afholder 3F, sammen med FOA og KL, informationsmøder, hvor man kan høre nærmere om den fælles indsats ’Ufaglært til Faglært’ under Den Kommunale Kompetencefond.

Målet er, at flere medarbejdere skal tage en faglært uddannelse. Fra rengøringsassistent til serviceassistent, fra omsorgsmedhjælper til pædagogisk assistent eller fra specialarbejder til gartner.

Det er bare nogle af mulighederne, hvis man ønsker at gå fra ufaglært til faglært. Knap 500 ufaglærte medarbejdere i kommunerne har de seneste år gennemført en erhvervsuddannelse med støtte fra puljen ’Ufaglært til Faglært’, så de i dag kan kalde sig faglærte.

Invitation til klyngemøder

Vi vil gerne have endnu flere i gang med en faglært uddannelse, og derfor inviterer vi ledere, tillidsrepræsentanter og HR fra de kommunale arbejdspladser og repræsentanter fra de relevante lokale uddannelsesinstitutioner til såkaldte klyngemøder.

Klyngemøderne finder sted til september i henholdsvis Brønderslev, Haderslev og Horsens, og ideen med et klyngemøde er at sætte hold på tværs af kommuner, hvor det giver mening, så de kan gøre brug af hinandens erfaringer og vidensdele.

- Mødet er en mulighed for at sparre med hinanden og få inspiration til, hvordan andre har gjort. Der er brug for at dele erfaringer og få fortalt, at vejen fra ufaglært i en kommune til at få et svendebrev ofte ikke er ret lang. Det skyldes, at langt de fleste medarbejdere kan tage en merituddannelse, fordi de allerede har en række kompetencer og kurser, siger Nina Vedel Møller, der er konsulent i 3F.

Klyngemødet varer to timer, og én klynge består typisk af fem kommuner. Du kan læse mere og tilmelde dig her. Der vil på et senere tidspunkt blive afholdt lignende klyngemøder på Fyn og Sjælland.

  • 1. september i Brønderslev
  • 8. september i Haderslev
  • 9. september i Horsens

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt