Jubilæumsgratiale udbetales, når du har været ansat i staten i 25, 40 eller 50 år.

Jubilæumsancienniteten regnes fra den første ansættelse i den danske stat.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har udviklet en jubilæumsberegner, som kan hjælpe med at få overblik over, hvornår du har jubilæum.

Klik her for at gå til jubilæumsberegneren.

Du kan læse mere om Jubilæumsanciennitet i PAV:

• Hvordan beregnes jubilæumsancienniteten? Se PAV afsnit 16.4.1.2.
• Hvem udbetaler jubilæumsgratialet? Se PAV afsnit 16.4.2.1.
• Gratialets størrelse? Se PAV afsnit 16.4.2.2.

Din arbejdsplads skal være sund og sikker. Du skal ikke komme til skade, slides ned eller blive ked af at gå på arbejde. Derfor skal dit arbejdsmiljø være i orden.

• Løber du risiko for at komme til skade på dit arbejde?
• Tager du piller hver dag, fordi du får smerter hver dag?
• Snerrer I tit ad hinanden, eller bliver du tit stresset?

Hvis du eller dine kollegaer kan svare ja på et af disse spørgsmål, så skal arbejdsmiljøet hos jer forbedres.

Tag en snak med din sikkerhedsrepræsentant eller din arbejdsleder, eller kontakt din lokale 3F-afdeling og få hjælp til at løse problemerne i arbejdsmiljøet. Du kan få hjælp, når skaden er sket, men også – og helst – inden da.

Lad være med at acceptere, at "man kan kun arbejde her, hvis man kan klare mosten".

Husk, at du skal kunne holde til at arbejde hele livet!

Hvis du er ansat eller arbejdsgiver indenfor det grønne område - landbrug, skovbrug, anlægsgartneri og gartneri – eller på slagteri og mejeri kan du på BAU Jord til Bords hjemmeside søge information om arbejdsmiljø og projekter som BAU Jord til Bord har gennemført.

BAU Jord til Bord er organiseret med et branchearbejdsmiljøråd, et formandskab og 3 underudvalg: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg, Mejeriindustriens Arbejdsmiljøudvalg og Slagteribranchens Arbejdsmiljøudvalg.

Du kan også tilmelde dig BAU Jord til Bords nyhedsbrev.

På Arbejdstilsynets hjemmeside kan man følge med i, om virksomheder har røde, gule eller grønne smileyer. På Arbejdstilsynets forside kan man enten søge på virksomhedens navn eller søge efter en gruppe af virksomheder.

Der er tre smileyer på arbejdsmiljøområdet:

1. Grøn smiley viser, at virksomheden ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet.
2. Gul smiley viser, at virksomheden har fået et strakspåbud, et påbud med frist, en afgørelse om psykisk arbejdsmiljø eller en afgørelse uden påbud.
3. Rød smiley viser, at virksomheden har fået et forbud eller et rådgivningspåbud.

Virksomheder, der er blevet screenet før den 1. april 2007, har et screeningssymbol på Arbejdstilsynets hjemmeside. Disse virksomheder kan bede Arbejdstilsynet om en ny screening med henblik på at få en grøn smiley.

En Krone smiley viser, at virksomheden har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Virksomheden har altså gjort en ekstraordinær indsats for at sikre en høj arbejdsmiljøstandard.

Den gule og røde smiley vil altid være på hjemmesiden mindst et halvt år, uanset om problemerne er løst inden da.

Man kan ikke klage over en smiley. Men man kan klage over den afgørelse, som udløser en gul eller en rød smiley, til Arbejdsmiljøklagenævnet.

Strakspåbud
Virksomheden kan få et strakspåbud, hvis der er tale om et alvorligt arbejdsmiljøproblem. Et strakspåbud indebærer, at fejlen skal udbedres med det samme. Virksomheder, der får et strakspåbud, kan få lov til at løse problemet midlertidigt, indtil det er muligt at løse problemet permanent.

Påbud med frist
Et påbud med frist indebærer, at virksomheden kan fortsætte produktionen, men at den skal finde en permanent løsning på problemet inden fristens udløb. Arbejdstilsynet vil fastsætte en frist, der er lang nok til at sikre, at virksomheden får den fornødne tid til at finde en god og holdbar løsning på problemet.

Afgørelse om psykisk arbejdsmiljø
En afgørelse om psykisk arbejdsmiljø betyder, at Arbejdstilsynet har konstateret, at der er problemer med det psykiske arbejdsmiljø på virksomheden. Ved afgørelsen får virksomheden mulighed for at løse problemet selv ved at forelægge en tids- og handlingsplan for løsningen for Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet kan godkende tids- og handlingsplanen, får virksomheden mulighed for selv at løse problemet inden for en frist. Hvis problemet herefter ikke er løst, får virksomheden et rådgivningspåbud.

Hvis virksomheden ikke indsender en tids- og handlingsplan – eller hvis Arbejdstilsynet vurderer, at virksomheden ikke selv kan løse problemerne – får virksomheden påbud om at løse problemerne samt påbud om at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at bistå sig med at løse problemerne inden for en frist. Rådgiveren skal desuden hjælpe virksomheden med at revidere arbejdspladsvurderingen (APV) med henblik på at forebygge lignende problemer i fremtiden.

Afgørelse uden påbud
Hvis en virksomhed bringer en overtrædelse i orden, efter at Arbejdstilsynet har været på besøg, men inden påbuddet er sendt til virksomheden, kan Arbejdstilsynet ikke afgive et påbud. I denne situation vil virksomheden i stedet for modtage en afgørelse om, at der er konstateret en overtrædelse, da Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg. Virksomheden vil samtidig få at vide, at den ikke skal foretage sig yderligere, da forholdet er bragt i orden.

Forbud
Virksomheden kan få et forbud mod at fortsætte arbejdet, hvis der er overhængende og betydelig fare for medarbejdernes eller andres sikkerhed og sundhed. Et forbud indebærer, at arbejdet skal stoppe øjeblikkeligt, og at det ikke må genoptages, før det kan udføres fuldt forsvarligt.

Rådgivningspåbud
Et rådgivningspåbud er et påbud til en virksomhed om at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at hjælpe med at løse et eller flere af dens arbejdsmiljøproblemer.

Forskellige typer af rådgivningspåbud
Der er tre typer af rådgivningspåbud, som gives ved overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen:

• Rådgivningspåbud ved komplekse og alvorlige overtrædelser
• Rådgivningspåbud ved mange overtrædelser
• Rådgivningspåbud ved gentagne overtrædelser.

Herudover er der et rådgivningspåbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, hvor der ikke er en overtrædelse af arbejdsmiljøloven.

• OAO-S fællesoverenskomsten
• Generelle aftaler, som du kan læse mere om herunder
• Løn og satser

Er du elev under uddannelse til skov- og naturteknikere, er dine løn- og ansættelsesforhold også beskrevet i organisationsaftalen og Fællesoverenskomsten.

Generelle aftaler
Ved siden af OAO-fællesoverenskomsten og organisationsaftalen, står rettigheder som ansat i staten i en lang række generelle aftaler – for eksempel ferieaftalen, barselsaftalen, rammeaftalen om nye lønformer, tjenestemændenes arbejdstidsaftale.

De aftaler, der gælder for organisationsaftaler, der knytter sig til OAO-fællesoverenskomsten, står i bilag 1 i OAO-S fællesoverenskomsten.

De ansatte er omfattet af de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og centralorganisationerne i pkt. 1-26. Aftalerne mellem Finansministeriet og centralorganisationerne i OAO-S Fællesoverenskomsten, bilag 1a er en del af det samlede overenskomstgrundlag.

Skovløberordningen af 1999
Se løn- og tjenesteordning for skovløbere i Skov- og Naturstyrelsen herunder.

Personale Administrative Vejledning (PAV) giver en samlet oversigt over reglerne om løn- og ansættelsesvilkår for tjenestemænd og overenskomstansatte med flere i staten og er derfor et væsentligt værktøj for personaleadministrationer i staten.

Hvert kapitel består af en beskrivelse af regler og praksis på det pågældende område samt en bilags- og henvisningsoversigt med de relevante regelsæt.

3F'er i staten er omfattet af basislønsystemet, der består af én basisløn eller et basislønforløb med flere løntrin, der aftales centralt mellem Skatteministeriet og 3F - Den Offentlige Gruppe. Hertil kommer en tillægsoverbygning, som primært aftales lokalt.

Statslige lønninger og tillæg aftales i 31.03.2012-niveau, det såkaldte grundbeløbsniveau. Lønninger og tillæg reguleres til aktuelt niveau via den såkaldte procentregulering.

Her finder du oplysninger om

• Generelle aftaler
• Løntabeller over årsløn, månedsløn, timeløn og pension
• Elevlønninger

For Den Offentlige Gruppe er det vigtigt, at ansatte inden for skovbrug løbende får udviklet deres kompetencer med baggrund i den enkeltes ønsker og arbejdspladsens behov.
Efter- og videreuddannelser er et afgørende parameter, når det gælder jobfastholdelse og udvikling af den ansatte på jobbet.

Som udgangspunkt vil du få fuld løn, mens du er på efteruddannelse. De fleste faggrupper har normalt ret gode muligheder for at deltage i efteruddannelse.
Som ansat i staten er dine rettigheder til kompetenceudvikling beskrevet i Aftalen om kompetenceudvikling mellem Finansministeriet og CFU.

Målet med uddannelsen er at få en grundlæggende viden om skov og natur.

• Du lærer at plante områder til med de ønskede træer og at passe og pleje nyplantninger, for eksempel med gødning og ved at forhindre dyrs ødelæggelser.
• Du lærer at tilrettelægge og udføre fældning af træer og at bruge og vedligeholde redskaber.
• Du lærer meget om biologi, økologi og miljø og om vildtpleje, samt at pleje historiske levn som for eksempel gravhøje.

Du kan få mere at vide om uddannelsen som Skov- og Naturtekniker på Jordbrugets uddannelser

På Medarbejder- og Kompetencestyrelsens og Økonomistyrelsens hjemmesider kan du læse mere om tjenesterejser og -boliger, lejeboliger og flyttegodtgørelse med mere.