Nyheder
BFA Nyt afstandskrav i coronavejledningerne Sundhedsstyrelsen har overfor Arbejdstilsynet oplyst, at anbefalingen er, at man så vidt muligt holder to meters afstand, hvor det kan lade sig gøre.

Dette er nu indarbejdet i vejledningen ”Forebyg smitte fra coronavirus på bygge- og anlægspladser og i private hjem” og faktaarket ”Forebyg smitte fra coronavirus i private hjem”.

Desuden er foretaget en præcisering af afsnittet om samkørsel i vejledningen ”Forebyg smitte fra coronavirus på bygge- og anlægspladser og i private hjem”.

Det fremgår nu:

  • At samkørsel skal begrænses.
  • At hvis samkørsel er nødvendig anbefales det at ske med så få forskellige personer som muligt (fx et fast sjak).
  • At hvor det kan lade sig gøre, kan fører og passager sætte sig forskudt for hinanden på henholdsvis for- og bagsæde.
  • At det anbefales, at luften i kabinen løbende udskiftes under transporten via ventilation og hyppig udluftning.
  • At når det ikke er muligt at holde den fornødne afstand, så skal smittespredning forebygges.

Det kan ske ved hjælp af fysiske barrierer i form af skærme af plastik eller glas, ansigtsdækkende visirer eller brug af mundbind.

Besøg bfa-ba.dk og hent vejledningerne om corona i bygge- og anlægsbranchen:
Forebyg smitte fra Corona-virus på bygge- og anlægspladser og ved byggeopgaver i private hjem. Hent vejledninger her.

Filer Forebyg smitte på byggepladsen og i private hjem januar/2021 6,85 MB PDF Hent dokument
Kontakt