Nyheder
Kirkeministeriet: Opdatering af information om coronavirus Ansatte på kirkegårdene sendes hjem med løn til 1. april 2020. Man står til rådighed i den almindelige arbejdstid og kan indkaldes til nødvendige opgaver på kirkegården såsom begravelser.

Orientering fra Kirkeministeriet

Kirkeministeriet har den 12. marts 2020 opdateret sin information til folkekirken om coronavirus/Covid-19 med følgende tekst, som desuden er udsendt til alle menighedsråd:

”Regeringen har besluttet, at alle offentlige institutioners indendørs aktiviteter indstilles med øjeblikkelig virkning. Som følge heraf er alle gudstjenester derfor aflyst, indtil videre i de kommende 14 dage. Det samme gælder menighedsråds aktiviteter i sognegårde og lignende offentlige arrangementer, hvor menighedsrådet er vært.

For at begrænse smitterisikoen i forbindelse med Coronavirus/Covid-19, og i lyset af de seneste udmeldinger fra den danske regering og sundhedsmyndighederne, skal Kirkeministeriet derfor bede alle menighedsråd i folkekirken om at indrette arbejdet på en måde, der i videst muligt omfang tager hensyn til de af vores medborgere, der er mest sårbare over for Corona-smitte, og af hensyn til at opretholde et fungerende sundhedsvæsen.

Det betyder, at Kirkeministeriet skal bede menighedsrådene som arbejdsgivere om med virkning fra i dag torsdag den 12. marts 2020 i foreløbigt frem til den 1. april 2020 at meddele alle deres ansatte, at de i videst muligt omfang skal løse deres arbejde fra eget hjem.

Kun medarbejdere, der er nødvendige for opretholdelse kritiske funktioner og afholdelse af enkelte kirkelige handlinger, som dåb, begravelser og vielser, kan fortsat møde på arbejdspladsen efter konkret aftale med menighedsrådet. Sådanne kirkelige handlinger kan stadig afholdes, hvis der ikke findes en ny dato, men det kan blive under andre former end normalt. Det vil ikke ske i forbindelse med gudstjenester, og der vil som udgangspunkt ikke være offentlig adgang. Antallet af deltagere må afpasses efter forholdene og må under alle omstændigheder ikke overstige 100 deltagere.

For medarbejdere, der ikke meningsfuldt kan løse deres arbejdsopgaver hjemmefra, vil der være tale om tjenestefrihed med løn. Det gælder f.eks. ansatte på kirkegårdene, uanset at arbejdet foregår udendørs.

Ansatte, som arbejder hjemme eller som har tjenestefri med løn, skal indenfor almindelig arbejdstid stå til rådighed for arbejdspladsen – det vil sige, at det skal være muligt for menighedsrådet at kontakte dem, og de skal med kort varsel kunne møde på arbejdspladsen med henblik på at udføre nødvendige opgaver, herunder gennemførelse af nødvendige kirkelige handlinger med deraf eventuelle følgende opgaver på kirkegården.

Ved personalemøder, der er uundgåelige af hensyn til vigtig information og videndeling, skal der holdes god afstand mellem mødedeltagerne. Tilbyd mulighed for at deltage på telefon eller Skype.

Menighedsrådsmøder, herunder orienterende møder og indstillingsmøder, skal i videst muligt omfang udsættes, medmindre der er uopsættelige spørgsmål til behandling på møderne. I givet fald bør mødet afholdes som et skype- eller telefonmøde. Er dette ikke muligt, skal menighedsrådet afvikle mødet med fornøden forebyggelse af smitterisiko i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes anbefaling.

Kirkeministeriet undersøger mulighederne for at udsætte lovbestemte frister om godkendelse af årsregnskab og beslutning om nye fælles menighedsråd, sådan at møder ikke skal afholdes af formelle grunde i løbet af de næste 14 dage.

Vi er opmærksomme på, at disse tiltag selvsagt vil have ganske mærkbare konsekvenser for sognearbejdet. Det er dog samtidig vurderingen, at tiltagene er nødvendige for effektivt at afbøde konsekvenserne af en COVID-19-epidemi i Danmark, og for at opretholde et velfungerende sundhedsvæsen.

Kirkeministeriet orienterer løbende om udviklingen på DAP.

Pressemeddelelse fra biskopperne om folkekirkens tiltag kan læses her.

Biskoppernes vejledning om folkekirkens corona-tiltag kan læses her.

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt