Dovne, dyre, sarte og ugidelige.
Der florerer mange fordomme om lærlinge i bygge- og anlægsbranchen.
Men passer de? Og har vi selv et ansvar for, hvordan vi tager imod vores lærlinge?
Se, hvilke fordomme der findes på byggepladsen og få gode råd til, hvordan du kan skabe en god læreplads.
En god kultur på lærepladsen er afgørende for, at lærlinge færdiggør uddannelsen.
Det er de svende, der går med lærlingen til hverdag, der har den største rolle i at give faget og kammeratskabet videre til lærlingene.
Derfor betyder vores rolle meget i forhold til oplæringen og inddragelsen af lærlinge i sjakket.
Du kan få gode råd til den gode læreplads hos Byggeriets Uddannelser.