3F er sponsor for Superligaen

3F har indgået en fireårig aftale med Divisionsforeningen og Superligaens 14 klubber om et navne-og hovedsponsorat af Superliga.

3F er blevet hovedsponsor på Danmarks bedste fodboldrække, som hedder 3F Superliga. Det betyder, at Superligaen fra sæsonstart skifter navn til 3F Superliga.

Medlemsfordel: Dit medlemskab giver dig adgang til alle 3F Superliga kampe

Når du er medlem hos 3F kan du fra næste Superligasæson hente billet til alle de kampe, som du har lyst til, samtidig med at du kan købe en ledsagerbillet med rabat.

OBS. Fra den 10. juli 2019 kan man hente billet i ugen op til kamp via mit.3f.dk.

Derfor er 3F sponsorer på Superligaen

3F har i årevis sponsoreret fodbold; Både på kvinde- og herresiden. Nu har vi fået mulighed for at samle vores aktiviteter i ét stort sponsorat af Superligaen. Det har vi benyttet os af for at skabe mest mulig opmærksomhed på 3F.

Fodbold skaber fællesskab, forbinder Danmark og er en stærk arbejderidræt, og netop derfor er 3F og dansk fodbold er et super godt match. 

Menu