Få hjælp til øvelser med din sundhedsordning

Med simple øvelser kan du holde din krop i form, så du undgår småskader og sygefravær. Er du medlem af PensionDanmark, kan du kan få hjælp fra din sundhedsordning til at komme i gang. 

 

Som 3F’er har du ofte en risiko for at få smerter og småskader på grund af arbejdet. Har du din pension i PensionDanmark, kan du ved at bruge din sundhedsordning gøre meget for at undgå, at du ender med smerter og i værste fald kroniske skader.

Fysioterapeuten i sundhedsordningen kan bl.a. hjælpe dig med dine arbejdsstillinger og med at holde din krop i form med øvelser. En af dem er Christian Madsen, der opfordrer til, at du lytter til din krop.

”Du skal se på smerter som en gul advarselslampe. Går du for længe med smerterne, så kræver det flere behandlinger, før du er fit for fight. I værste fald risikerer du fx alvorlige ledskader eller en diskusprolaps. Mit råd er, at du skal booke en behandling, hvis du har haft ondt i kroppen i mere end fem dage, eller hvis du har fået en pludselig skade,” siger fysioterapeut Christian Madsen.

Han understeger, at han som fysioterapeut også kan hjælpe med at finde årsagerne til problemerne.

”Typisk skal du i gang med nogle simple målrettede øvelser, som du laver derhjemme mindst 2-3 gange ugentligt. Herudover skal vi sammen finde ud af, hvorfor smer-terne er opstået, så vi kan undgå, at de kommer igen.”

Få den behandling, der passer til dig

Start med fysioterapeuten, hvis du er i tvivl om hvilken behandling, der kan hjælpe dig bedst. Har du en akut lidelse – som fx hold i lænden – kan du eventuelt starte med et besøg hos kiropraktoren og derfra komme i anden behandling. Har du i stedet tilbagevendende problemer med ryggen, er det mere oplagt med et besøg hos en fysioterapeut, hvor der er fokus på at afhjælpe og forebygge problemerne med forskellige øvelser.

Kom i gang med behandlinger og simple øvelser

Du kan booke tid til behandling hos en fysioterapeut eller kiropraktor på pension.dk/sundhed, eller du kan ringe på 7010 0806 alle hverdage kl. 8-21. Du kan også bestille tid til behandlinger og finde det sundhedscenter, der er nærmest dig, via PensionDanmarks app.  

Læs mere om mulighederne i sundhedsordningen i PensionDanmark på www.pension.dk/sundhed



Menu