Nyheder
Michael Foulum Olesen

Afdelingen ønsker tillykke.



Michael blev færdiguddannet som lager og logistik lærling d. 31.1.2018. Hans læreplads har været Stark Hobro.

Michael har været glad for sin læretid, og han føler sig nu bedre rustet i hans jobsøgning. Han kunne ikke blive hos Stark grundet nedskæringer. Han har allerede jobansøgninger ude hos andre virksomheder, dog ikke alle sammen hvor hans uddannelse kan bruges direkte.

 

Han bestod eksamen med et flot gennemsnit på 9,5. Han føler ikke at det har været svært. Selvom der selvfølgelig under uddannelsen er en del læsestof og teori, kan han kun anbefale det også for ældre personer indenfor branchen, også selvom personen måske ikke har været bogligt orienteret. Han gik selv på Tradium i Randers og de har været rigtigt gode til at tage imod alle, også de personer som ikke er vant til boglige aktiviteter. Så selv om der er længe siden man har gået i skole kan man roligt hoppe ud i det.

 

Michael startede sit arbejdsliv i lære som tømrer. Han fandt hurtigt ud af at dette ikke var ham og han hoppede derfor fra. Herefter havde han diverse små jobs blandt andet gennem et vikar bureau.

 

Michael blev indmeldt i 3F da han startede i lære og han kan kun anbefale dette for alle andre. Han fik den hjælp han havde behov for enten gennem tillidsmanden eller 3F Mariagerfjord.

3F Mariagerfjord ønsker Michael tillykke med uddannelsen og ønsker ham al mulig held i hans videre arbejdsliv

Kontakt