Begunstigelse

Har du styr på, hvem der skal arve din pension og gruppelivsforsikring? Hvis ikke, kan det betyde, at pengene går til din eks i stedet for eksempelvis til børnene.

Det er vigtigt, at du tjekker dine pensionsordninger og forsikringer for at se, om der er grund til at ændre, hvem der skal arve dig. Har du indsat ”nærmeste pårørende” som begunstiget, vil din pension automatisk blive udbetalt til de næste officielle arvinger – typisk din ægtefælle, dine børn eller forældre. 

Ved skilsmisse

Har du indsat din tidligere samlever eller ægtefælle som begunstiget, arver han eller hun din pension, når du dør - også selvom I er gået fra hinanden.  

Ønsker du ikke, at din tidligere ægtefælle eller samlever skal arve dig, skal du derfor ændre begunstigelsen i dine pensionsordninger til nærmeste pårørende.

 

Gruppeliv hos Alka

Langt de fleste 3F-medlemmer har en gruppelivsforsikring i Alka. Også her skal du tjekke, hvem der står som begunstiget.

 

Hent begunstigelseserklæringer til gruppeliv og ulykkesforsikring.

 

Læs mere om gruppelivsforsikringen.

 

Tjek pensionsarvingen

Du kan tjekke, om du har indsat en begunstiget. Og du kan ændre, hvem der skal arve pensionen. Begge dele på dit pensionsselskabs hjemmeside.

 

 

Fejl i Mit3F ved brug af app'en på tablets og mobiltelefon: Hvis du skal udfylde og sende månedskort eller blanketter - eller se dine blanketkvitteringer i Mit Arkiv, skal du logge på med NemID. Bruger du en tablet eller din mobiltelefon skal du anvende en browser på enheden og logge på med NemID. Du kan ikke anvende app'en til dette formål.