Dagpengeforringelserne rammer os alle

"Med den nuværende udvikling risikerer vi altså formuer i fremtiden for at spare småpenge i nuet. Det er den forkerte vej at gå. Vi skal dyrke den danske model, ikke udfordre den. Vi skal styrke vores flexicurity, ikke svække den. Vi skal forbedre den danske model, ikke nedbryde den."


 

I Danmark har vi indrettet os smart. Vores arbejdsmarked er enestående og agerer som et forbillede for mange spirende velfærdssamfund rundt om i verden. Vi kan dog ikke tage det for givet. Vi må værne om vores arbejdsmarkedsmodel, som desværre er under pres. Presset kommer dog ikke udefra, men fra os selv. Dagpengeforringelserne rammer nemlig ikke blot den enkelte ledige, men derimod os alle sammen.

Årsagerne til vores beundringsværdige arbejdsmarked er mange, ligesom fædrene hertil. Vi har eksempelvis aldrig abonneret på illusionen om, at lave lønninger er det eneste konkurrenceparameter i en globaliseret verden. Vi har altid prioriteret uddannelse og opkvalificering i stedet. Vores største trumfkort, hvad angår konkurrenceevne, er dog den ekstraordinære grad af flexicurity, der præger det danske arbejdsmarked. Vi har skabt et system, der skaber tryghed for arbejdsgiver såvel som arbejdstager. Førstnævnte behøver ikke frygte for konjunkturudsving, fordi de fleksibelt og hurtigt kan tilpasse arbejdsstyrken efter ordrebøgerne. Omvendt behøver arbejdstageren ikke frygte for pludselig arbejdsløshed, da vi har skabt et økonomisk sikkerhedsnet, der griber dem. Netop dette er dog under voldsomt pres, hvilket er alarmerende. Saver vi i det ene ben af flexicurity, sikkerheden for arbejdstager, saver vi også i det andet, fleksibiliteten for arbejdsgiver. Sidstnævnte er nemlig ikke en naturlov. I andre lande ser man f.eks. opsigelsesperioder på mere end to år.

Den fleksibilitet, vi ser i Danmark, er et resultat af fagbevægelsens velvillighed på vegne af sine medlemmer. Oplever de først, at deres sikkerhed forsvinder i form af lavere ledighedsydelser, vil de afkræve denne sikkerhed andetsteds. Mest nærliggende hos virksomheder gennem væsentligt længere opsigelsesperiode. Det vil hæmme virksomhederne, konkurrenceevnen og samfundsøkonomien. Det er ikke ligefrem rocket science.

Alligevel er dagpengene blevet forringet mærkbart de sidste 20 år. I 90’erne dækkede dagpenge to tredjedele af lønnen. Det vil sige, at hvis ulykken indtraf, og man mistede sit arbejde, ville man med en tidligere indtægt på 30.000 kr. fortsat modtage 20.000 kr. på dagpenge. Anno 2018 er dækningsgraden faldet til MINDRE end halvdelen, og ifølge regeringens 2025-plan vil det blot fortsatte nedad. Læg dertil, at dagpengeperioden tilmed er blevet forkortet væsentligt. Fra syv år i 1997 til sølle to år i dag.

Disse forringelser er uacceptable og ikke mindst uholdbare, da de risikerer at undergrave det arbejdsmarked, som vi bryster os af i udlandet. De få midler, som besparelserne indtjener på kort sigt til regeringens skattelettelser og lettelser af registreringsafgiften, kommer flerfoldigt igen som tab. Som påpeget indledningsvis, rammer forringelserne nemlig ikke kun den enkelte i ledighed. Det rammer hele samfundet gennem dårligere konkurrenceevne og lavere skatteprovenu.

Med den nuværende udvikling risikerer vi altså formuer i fremtiden for at spare småpenge i nuet. Det er den forkerte vej at gå. Vi skal dyrke den danske model, ikke udfordre den. Vi skal styrke vores flexicurity, ikke svække den. Vi skal forbedre den danske model, ikke nedbryde den.


Menu