"Fællesskab, Familie og FunZone" er overskrifterne, når 3F Bold rammer Holbæk!

3F Bold er et gratis tilbud om en sjov og hyggelig dag med kolleger, venner - hvor fællesskab er i centrum OG hvor der er lagt op til en dag for hele familien!

Stævnet er for 5-mandshold og uanset om du er 'fodbold-nybegynder' eller lidt mere øvet, så skaber 3F Bold rammerne for en sjov og hyggelig dag for ALLE, med mulighed for tilmelding i en række der passer til jeres holds niveau?

Stævnet foregår lørdag i tidsrummet 09:30-15:00 - Holbæk B&I’s baner, Borgmestergårdsvej 11

6-10 spillere pr hold/trup - kampe af 8-10 min varighed - ALLE kan være med - programmet lægges så alle er med hele dagen og rammer ca én times samlet fodbold.

FunZone og DJ

Udover fodboldkampene byder 3F Bold på en stor FunZone til både børn og voksne med Speedcage (få målt, hvor hårdt du kan sparke), driblebane på tid, jonglering under pres, foddart, bordfodboldborde, bordtennis, præcisionsspark m.m. Så der er rig mulighed for aktivitet for børn og tilskuere - og spillerne i pauserne. Derudover vil en DJ skabe stemning under hele stævnet!

Præmier og pokaler

Der er præmier til både fodboldaktiviteterne og aktiviteterne i FunZonen. Alle deltagere modtager ligeledes en goodiebag med indhold til brug på dagen. De tre bedste i hver række modtager en pokal. Derudover vil der blive uddelt præmie til ’Dagens fællesskabere’, som går til dét hold, der på særlig vis har udmærket sig positivt med bidrag til at festliggøre dagen.

Rejsegavekort og fodboldbilletter

Alle deltagende hold i 3F Bold-stævnerne – uanset hvordan det går – deltager i lodtrækningen om et rejsegavekort fra Travel Sense til en fodboldrejse på kr. 30.000, og alle deltagende hold har mulighed for at vinde op til 10 gratis billetter til en Alka Superligakamp i 2017/18. Der bliver trukket lod om 2 x billetter til hele holdet blandt tilmeldingerne til hver stævneby!

Mere info om 3F Bold og tilmelding

….finder du via 3fbold.dk eller ved at følge 3F Bold på facebook. Tilmelding af hold kanske via 3fbold.dk/tilmeld-dig. Tilmeldingsfrist er mandag den 18. september.

Du er også velkommen til at kontakte Allan G. Hansen, 3F Bold, på mail: 3fbold@3f.dk.

Håber vi ses til en super 3F Bold-dag på Holbæk B&I’s baner den 30. september!

Menu