Husk, du har forsikringer i din pensionsordning

Forsikringerne passer til de flestes behov, men er der sket større ændringer i dit liv, kan det være en god idé at tjekke dem. Fx hvis du for nylig er blevet gift eller skilt, har fået børn eller er blevet boligejer.


Din pensionsordning i PensionDanmark er ikke kun en opsparing til pension. Du har også forsikringer, der sikrer dig økonomisk tryghed i arbejdslivet. Du er forsikret ved:

  • dødsfald
  • førtidspension
  • kritisk sygdom
  • fleksjob
  • ressourceforløb.

Forsikringerne passer til de flestes behov, men er der sket større ændringer i dit liv, kan det være en god idé at tjekke dem. Fx hvis du for nylig er blevet gift eller skilt, har fået børn eller er blevet boligejer.

Du kan nemt justere forsikringerne til dine behov

På PensionDanmarks hjemmeside - pension.dk - kan du logge ind og se, hvordan du er forsikret i pensionsordningen. Og du kan nemt hæve eller nedsætte beløbet på forsikringerne. Hvis du sætter forsikringsbeløbene op, sparer du lidt mindre op til pension. Sætter du forsikringsbeløbene ned, sparer du lidt mere op til pension.

Du kan fx vælge:

  • hvor mange penge dine efterladte skal have (typisk får de efterladte udbetalt opsparingen, dog mindst et engangsbeløb på 500.000 kr.).
  • at få mere eller mindre udbetalt, hvis du bliver førtidspensionist (typisk får du udbetalt 100.000 kr. samt en løbende månedlig udbetaling frem til pensionsalderen).
  • at få mere eller mindre udbetalt, hvis du får en kritisk sygdom (typisk får du udbetalt 100.000 kr.).

På hjemmesiden pension.dk kan du også se hvor meget du i alt har sparet op, og hvor meget du vil få udbetalt, når du går på pension. Du er også altid velkommen til at ringe til PensionDanmarks medlemsrådgivning på 7012 1330 alle hverdage kl. 8-21.


Menu