Når systemet bliver fjenden

Michael er nu i fleksjob. Et job som han og arbejdsgiveren selv tog initiativ til – kommunen var ikke til megen hjælp men blev nærmest oplevet som en modstander.

Michaels ryg sagde stop, og han blev kastet frem og tilbage i det kommunale jobsystem, før han med hjælp fra 3F’s socialrådgiver og en forstående arbejdsgiver blev godkendt til et fleksjob. Michael var en stærk og rask mand i slutningen af 30’erne. På arbejdsmarkedet siden han var 15. I mange år har han arbejdet med udskiftning af vejstriber på danske landeveje. Et vellønnet men også et fysisk hårdt arbejde med hyppige, tunge løft på helt op til 80 kilo. En dag sagde ryggen stop. En arbejdsulykke var den direkte årsag, og det blev begyndelsen på et langvarigt mareridt i det danske arbejdsmarkeds- og sundhedssystem. Et system der er skabt for at hjælpe mennesker, men som ofte viser sig ude af stand til at løse opgaven. Et system som bliver en fjende i stedet for en hjælper og ven.

GRATIS ARBEJDSKRAFT

 Efter flere år – Michael er nu 43 – fik han i januar tilkendt et fleksjob. Vejen hertil gik over bl.a. ni forskellige sagsbehandlere i Næstved kommune og to private konsulentfirmaer hyret af kommunen. Der blev efter Michaels mening begået fejl på fejl, fordi der ikke blev lyttet til hans ønsker om fremtidige jobmuligheder. Hans fornemmelse er, at det snarere var kommunale institutioners behov for gratis arbejdskraft, der var afgørende for, hvor han blev sendt i arbejdsprøvning. Det var ikke hans behov for at finde et fremtidigt ståsted på arbejdsmarkedet, der var i centrum, føler han.

EGET INITIATIV

 Forløbet frem mod fleksjobbet er til at græde over. Michael fandt selv en arbejdsgiver, ST Låse & Alarm, i Vordingborg, der var villig til at give ham en chance og ansætte ham i arbejdsprøvning. Efter en uge måtte Michael erkende, at ryggen ikke kunne holde til de mange ind- og udstigninger af bilen. Her kunne det være endt, men ejeren af ST Låse & Alarm, Bo Reitoft, fik en anden idé.

- Vi kunne strikke et forløb sammen, hvor Michael passede butikken, tog telefonen, ordnede lidt papirarbejde, sleb nøgler og andre opgaver, der kan klares i butikken, fortæller Bo. Arbejdsprøvningen varede fra november 2015 til udgangen af april 2016, og i de måneder hørte Bo Reitoft ikke en lyd fra kommunen. Ingen kontaktede ham for at høre nærmere om det job, han kunne strikke sammen til Michael i en halv snes timer om ugen.

FRUSTRERENDE VENTETID

 I marts er der møde i det såkaldte rehabiliteringsteam i Næstved, men mødet udsættes. Fra 1. maj er Michael hjemme og ”slår krager med en kæp” ude af stand til at vide, hvad fremtiden bringer.

- Man hiver en syg person ud af et praktikforløb og sætter ham i en lænestol uden den mindste indflydelse på sin egen situation. Det er frustrerende. Da mødet holdes i september, 4-5 måneder efter den oprindelige mødedato, får han blot at vide, at den rapport, som jobkonsulenten har udarbejdet om hans arbejdsprøvning, ikke er god nok!

3F PÅ SIDELINJEN

 Socialrådgiver Pia Lohse Hansen fra 3F har været med på sidelinjen i hele processen, og da hun og Michael får at vide, at der vil gå yderligere to måneder, før hans sag kan behandles, klager de, og en måned senere, den 11. oktober, bliver Michaels sag behandlet, og han indstilles til et fleksjob. Godt tre uger senere, den 7. november, skal indstillingen konfirmeres i et såkaldt Beslutningsudvalg, som afgør, at Michael ikke er berettiget til et fleksjob. Michael er hermed slået tilbage til start!

KLAGER

Ni dage senere ligger der en klage med en detaljeret redegørelse for sagens forløb og de gentagne fejl, kommunen har begået, og den 25. januar i år bliver Michaels sag så atter behandlet i rehabiliteringsteamet. Teamets medlemmer har ikke set noget til klagen. De kender den ikke, men siger ja til at få den læst op. De lytter og sender Pia og Michael udenfor døren. De bliver kaldt ind. Og sendt ud. Og først tredje gang kommer forløsningen. Michael bliver godkendt til fleksjob. Beslutningsudvalget er i mellemtiden nedlagt.

NEGATIV OPLEVELSE

 Michael har i samarbejde med Bo sat et fleksjob sammen, som Michael kan klare. Et fleksjob som er resultatet af tilfældige sammentræf. Fordi, som Bo siger, så er det en underlig fremgangsmåde, at man godkender et menneske til et fleksjob og derefter reelt siger: Gå selv ud og find et job!

- Man bliver godkendt til et fleksjob, fordi man ikke længere kan klare det job, man er uddannet til og har erfaring i. Altså skal man over i en anden branche, og det første, man bliver spurgt om, er, om man har erfaring med jobbet eller en uddannelse. Det har man i sagens natur ikke. Man skal først uddannes eller på kurser, og den udgift påhviler alene den kommende arbejdsgiver.

- Det opfordrer ikke ligefrem til, at man som arbejdsgiver påtager sig et socialt ansvar, påpeger han.

- Min oplevelse med Næstved Kommune har ikke været positiv, og det bliver formentlig et nej, hvis den kommune kommer og spørger en anden gang, bemærker Bo. Michael har ikke pæne ord til overs for det langvarige sagsforløb. Det har han til gengæld til Pia. Uden hendes hjælp havde det set endnu værre ud, og jeg var næppe blevet godkendt til et fleksjob, vurderer han.

Bo Reitoft siger som arbejdsgiver næppe ja, hvis han som arbejdsgiver bliver opfordret til at påtage sig et socialt ansvar, selv om han i grunden gerne vil. Et nej til være konsekvensen af de oplevelser, som han har været ude for med Næstved Kommune.

 

Menu