Nyheder
Nu er a-kassen stedet, hvor jagten på job begynder
<p>Ledige skal nu kun til samtale i a-kassen de første tre måneder, og det er de glade for.</p>

Fra januar 2020 startede et nyt forsøg med kontaktforløbet, efter man er blevet ledig. Nu kan de fleste medlemmer nøjes med at komme til samtaler i a-kassen de første tre måneder af deres ledighed. Det nye kontaktforløb er blevet positivt modtaget, fortæller a-kasseleder Randi Andersen:

- Medlemmerne er positive over for, at alle samtaler foregår i a-kassen de første tre måneder. Sagsbehandlerne synes, det er nogle gode samtaler, de har med vores medlemmer, og er glade for, at det er dem, der har kontakten omkring jobmål fra start, siger hun. Kontaktforløbet betyder, at du som ledig kun skal tale med a-kassen om jobmål og hvordan du kommer hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. Kontaktforløbet er for medlemmer, der bliver ledige første gang, eller har genoptjent timer til ny indplacering. I nogle tilfælde kan perioden, hvor det kun er a-kassen, du skal tale med, være kortere end tre måneder.

Efter de tre måneder overgår kontakten og samtalerne igen til jobcentret. Der er fortsat tre fællessamtaler i ledighedsforløbet. Altså samtaler, hvor den ledige, jobcenter og a-kasse deltager. De tre fællessamtaler finder sted inden for de første tre måneder, efter fem-seks måneders ledighed og efter 16 måneders ledighed.

Der er kommet nye regler om at stå til rådighed ved hjemsendelse, ved start i ordinært job, hvis du skal på barsel, ved overgang til efterløn og ved arbejdsfordeling.
Spørg i din afdeling. Ifølge de nye regler gælder det for hjemsendelse, at hjemsendelsen skal være midlertidig og begrundet i vejrlig eller materialemangel. Hvis du er vinterhjemsendt, og er det hvert år, er du ikke omfattet af reglen.

HUSK altid at have din hjemsendelse/opsigelse med til a-kassen, eller send den sammen med din erklæring om ledighed via mit3F.


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt