PensionDanmark Sundhedsordning - Åbningstider i sommerferien

Medlemmernes sundhedsordning i PensionDanmark giver adgang til forebyggende behandlinger på over 120 sundhedscentre fordelt over hele landet. I sommerferien vil de fleste sundhedscentre have lukket i ugerne 29-31. 

Er du allerede i et behandlingsforløb, kan du aftale med din behandler, om behandlingsforløbet skal fortsætte på et andet sundhedscenter i sommerferieperioden. Der er et mindre antal sundhedscentre åbne i ugerne 29-31, hvor det er muligt at fortsætte eller afslutte behandlingen. 

Får du behov for akutbehandling ved en fysioterapeut eller kiropraktor i ugerne 29-31, kan det også lade sig gøre. Tidsbestilling kan ske via telefon 7010 0806.

Hurtig diagnose og telefonisk rådgivning er åben hele sommeren

Hurtig diagnose og den telefoniske sundhedsrådgivning lukker ikke og vil være åben hen over sommeren. Det gælder også sygeplejerskerådgivningen, hvor du kan ringe og få en fortrolig samtale med en sygeplejerske, der kan hjælpe med råd og vejledning omkring sundhed, sygdomme og behandling. Ring på 7012 1335 alle hverdage mellem kl. 8 og 21.

Læs mere om sundhedsordningen på pension.dk/sundhed.

Menu