Nyheder
Vigtigt: Er du blevet ledig, så skal du huske at gøre de her ting! Har du brug for yderligere hjælp, er du velkommen til at kontakte os på 7030 0920. 

Kære medlemmer 

Mange bliver i disse tider sendt hjem fra arbejde.

Skal du ansøge om dagpenge, så skal du tilmeldes som ledig på Jobnet, jobnet.dk under fanen til- og afmeld.

Derefter skal du udfylde en ansøgning om dagpenge. Det gør du via 3f.dk, log ind med NemID, gå under fanen min a-kasse og blanketter. Det er også her du finder dagpengekortet som skalindsendes, sidst på måneden, for at få dagpenge.

Du skal også sende/aflevere din opsigelse/hjemsendelse. Hvis du kan sende den via mail, skal den sendes til afdelingens postkasse midtostsjaelland@3f.dk Du kan også tage et billede af den og sende billedet via denne hjemmeside.

HUSK når du sender noget til os, at der skal være navn og meget gerne de første 6 cifre i dit cpr.nr. på.

Ellers kan du aflevere det i vores postkasse både på kontoret i Faxe, Rådhusvej 73, 4640 Faxe, og i Ringsted, Vibevej 12, 4100 Ringsted.

Når du skal indsende dit dagpengekort, skal du huske at skrive de timer, du har haft hos din arbejdsgiver inden du blev tilmeldt som ledig.  Du skal skrive dine timer på for hver dag. Har du haft mertimer, skriver du dem på den dag du har haft det. HUSK også at skrive de timer på du eventuelt har arbejdet i weekenden.

Har du brug for yderligere hjælp, er du velkommen til at kontakte os på 7030 0920. A-kassen er også på telefonerne fra kl. 9.00-17.00 i weekenden ligesom vi har udvidet i hverdagen til kl. 17.00.


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt