Nyheder
AMU Nordjylland udvider med kurser i Himmerland Flere attraktive efteruddannelsesmuligheder i Nordjylland

Borgere i Vesthimmerland- og Mariagerfjord Kommune får fremover flere muligheder for efteruddannelse.
Efter sammensmeltningen af Jysk Køreuddannelsescenter og AMU Nordjylland flyttes flere nye efteruddannelsesmuligheder til Løgstør og Hobro fra 1. maj 2021.
For Folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S) er der tale om en meget positiv nyhed. ”Det er helt afgørende, at vi har gode efteruddannelsesmuligheder i hele landet – og ikke blot i de store byer som f.eks. Aalborg. Adgang til uddannelse og efteruddannelse er vigtig for et samlet Danmark. Og så er det også afgørende, at både offentlige og private virksomheder i alle dele af Danmark kan efteruddanne og opkvalificere deres medarbejdere. Derfor er det glædeligt, at AMU Nordjyllands bestyrelse har besluttet, at flytte efteruddannelsesmuligheder til Løgstør og Hobro. Jeg er sikker på at det vil give genlyd på borgen.”

For Lene Haugbølle, 3F formand i 3F Midtfjord, er det ligeledes glædeligt, at AMU Nordjylland udlægger arbejdsmarkedsuddannelser i lokalområdet. ”Gode efteruddannelsesmuligheder er med til at skabe bedre balance mellem de store og små byer i Nordjylland – og de er med til at skabe lokal udvikling.” Men det er også afgørende, at der er gode jobmuligheder bagefter og derfor er hun glad for, at der er lokal opbakning fra virksomheder og arbejdsgivere. ”Når efteruddannelsesmulighederne centraliseres til de store byer, så udnytter vi ikke alle de ressourcer, der findes. Det er derfor vigtigt med adgang til gode efteruddannelsesmuligheder – uanset hvor man bor og arbejder.”
Lene Haugbølle oplever nemlig dagligt, at afstand spænder ben for medlemmernes lyst til efteruddannelse, og derfor finder hun det dobbelt glædeligt, at AMU Nordjylland nu rykker tættere på borgerne.

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt